Tekst Hasse Jørgensen, onsdag den 3. januar
Ribe-egnen er sluppet utroligt heldigt for dette efterårs Covid 19.
Ved den sidste test lørdag og søndag den 30. og 31. januar blev der ikke fundet nogle smittede med virussen. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at der ikke kan være smittede i området, men i givet fald er smittetallet meget, meget lavt.
Der blev lørdag testet 942 personer i Ribe Fritidscenter, mens der søndag blev testet 697 fortæller Klaus Sandfeld, der var manden, der fik startet testene i Ribe med første test den 15. og 16. januar. Ved den lejlighed blev der sammenlagt testet 1803 personer, og af dem var under fem positive.
De test, der er gennemført i Ribe, er alle de såkaldte PCR-test. Det er dem, der foretages i svælget gennem munden og som anses for at være de mest pålidelige test. Det er personale fra Ambulance Syd, der har gennemført undersøgelserne.









































































