Tekst og Foto: Annette Brøchner Lindgaard
Fredag d. 16. juni 2023
Årets Stafet for Livet afholdes d. 9.-10. september og d. 21. juni afholdes informationsmøde for alle de, der har besluttet eller overvejer at danne hold til stafetten. Hold-tovholder Jane Bom Nielsen opfordrer til at der dannes hold til stafetten: “Så kan I hygge jer – samtidig med at I sætter fokus på kræft og samler penge ind til kræftsagen. Man kan dog også deltage på det åbne hold eller som Fighter”
Stafet for livet er en årlig begivenhed, hvor der sættes fokus på kræftsagen, man kæmper sammen og fejrer livet. I 24 timer sætter vi fokus på fællesskab, oplysning og indsamling i kampen mod kræft. Stafet for livet er også anledning til at mindes dem, vi har mistet til kræft – og give håb til dem, der kæmper nu. Det sker bl.a. under den smukke lysceremoni, som finder sted ved mørkets frembrud og som markerer afslutningen på en smuk dag.
Hvis du vil vide mere eller har besluttet at melde et hold til, kan du møde op d. 21.6. kl. 19.00 på Danhostel, Sct. Peders Gade 16 i Ribe. Tilmelding er ikke nødvendig, men giv gerne besked til formand Betty Madsen på betty@bbsyd.dk eller 51229036
”