Tekst Hasse Jørgensen, tirsdag den 9. juni 2026

En familie på Harevej i Ribe fik sig en slem overraskelse, da familien mandag sidst på eftermiddag kom hjem. Det viste sig, at der havde været indbrud i huset.

I tidsrummet fra klokken 05,45 til klokken 16,30 er en rude i en havedør blevet knust. Derefter har gerningsmanden eller -mændene haft adgang til hele huset.

Der er stjålet nogle smykker, men ejerne har endnu ikke helt overblik over, hvor meget, der er stjålet, oplyser Jesper Mørup, Syd- og Sønderjyllands politi.