Tekst: Renè Jørgensen foto: Privat.
21. november 2019.

I den seneste konkurrence i Ribe Fotoklub – med temaet ”In between” løb Finn Christensen med førstepladsen blandt 19 deltagende fotografier.
Fotoklubben, der har eksisteret siden 2013 og pt. har 30 medlemmer, havde entreret med Minna Ø. Poulsen, som med skarpt blik – som ekstern dommer – gennemgik de forskellige fortolkninger. ”Minna er super kompetent og kommer med konstruktive kommentarer”; siger Jens Kr. Schmidt, som måtte se sig henvist til anden pladsen, men Folmer Iversen blev nummer tre. 14 deltog i konkurrencen,

”I december afleverer medlemmer af fotoklubben billeder til konkurrence i ”Årets foto 2019”, fortæller Jens Kr. Schmidt til RYK IND RIBE – og supplerer: ”Vinderne af denne konkurrence bliver afsløret af ekstern dommer i januar 2020”.

 

www.RibeFotoklub.dk  kan interesserede se vinderbilleder – og måske blive inspireret til et medlemskab, der årligt byder på 45 -50 aktiviteter og workshops á gennemsnitlig 3-4 timers varighed – med et udvalg af fotomæssige temaer.

Der er ingen krav om grundforudsætninger for at blive medlem i fotoklubben. Det gælder alle områder, som kamera, ønske om motiv eller om man er begynder eller øvet.

Dommer Minna Ø. Poulsens kommentar til ét af de andre deltagende fotos i konkurrencen. Til dagligt er Minna Ø. Poulsen fotograf hos PhotoCare Ribe.