Der bores fra højre mod venstre – og røret til ledninger trækkes efterfølgende fra fra venstre mod højre

Mens Søren Knudsen A/S fra Herning stod for den styrbare underboring fra Krügers Anlæg under Mølledammen og videre til krydset Badstuegade / Hundegade, sørgede personale fra Sdr. Farup Maskinstation for at fjerne en del af den mudder, som nåede frem til kørebanen.

Der blev første dag boret fra Krügers Anlæg – og til slut trukket orange rør på plads

Der var pres på Dagmarsgade – boremaskinen ses midt i billedet

Medarbejdere i Badstuegade skulle sørge for at det orange rør kunne trækkes på plads over godt 200 m

5 meter under vandspejlet

– Vi startede med at bore fra Krügers Anlæg mandag og fik trukket rør igennem – og tirsdag har det så være strækningen fra Dagmarsgade via Munketorvet til Badstuegade, fortalte boremesteren og oplyste videre: – Vi har boret 5 meter under vandspejlet ved Dagmarbroen, mens strækningen under fortovet og Munketorvet får det nye rør i ca.  4,5 meters dybde.

Vejbanen blev behørigt rengjort

Er du interesseret, kan man stadig se de forskellige dybder markeret med blå tal. Bemærk også kørebanen på Munketorvet – trænger vel til at blive vibreret.

Der er tale om en bestillingsopgave hos elselskabet N1 – og mere kan RYK IND RIBE pt ikke oplyse.