Tekst & Foto: Johnny Tauman
21. september 2023
Plan & Byudviklingsudvalget nikkede torsdag ja til den Strategiske udviklingsplan for Skibbroen og det maritime Ribe.
Det betyder, at visionen at bevare og fremtidssikre det historiske Ribes hydrologiske og kulturelle fundament er godkendt. Der skal desuden arbejdes videre med de foreslåede hovedprojekter til handleplanen i den strategiske udviklingsplan.
Endelig står der også beskrevet, at Ribe Havn ikke gøres til en selvstyrende havn med egen bestyrelse og driftsøkonomi.
Det væsentligste fra konferencen i foråret var:
a) Pas på kultursvampen
b) Kig grundigt på vandet (eventuel regulering af Ribe Å)
Men rod i fakta
RYK IND RIBE vil i en senere artikel mandag se nærmere på Bagsiden af punktet – og ikke mindst bilagene og indholdet heri. Der er her tale om administrative fordrejninger, som på mange områder står i misforhold til både konferencen og borgermødets konklusioner.