Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, lørdag den 8. januar 2022
En lejlighed i Asylcentret i Egebæk-Hviding blev lørdag formiddag røg- og sodskadet, da der udbrød brand i lejligheden.
Ilden opstod formentligt på grund af et tændt stearinlys, der stod oven på et køleskab. Det medførte at nogle andre ting på køleskabet brød i brand, og der brændte et hul i selve skabet.
En nabo til den brændende lejlighed greb resolut et en brandspand og fik ilden slukket.
– Han fik et stort klap på skulderen, og vi sørgede for, at lejligheden blev ventileret og at skadesservice blev tilkaldt, så de kunne reducere skaderne, fortæller indsatsleder Thomas Laugesen.









































































