Tekst og foto: Renè Jørgensen
1. marts 2020.
Ikke alle børns statsminister.
Mens RYK IND RIBE venter på svar fra Esbjerg Kommune om udmøntningen af minimumsnormeringerne, prøver vi at kortlægge de funktioner, som personalet skal leve op til. Og regnestykket må give stof til eftertanke!
En fuldtidspædagog er ansat 1924 timer pr. år.
Det er dog ikke timer sammen med børnene.
Herfra skal trækkes 5 ugers ferie og 6. ferieuge – det bliver samlet til 222 timer. Sygedage og barns 1. sygedag og omsorgsdage anslår vi til minimum 52 timer om året. Dertil kommer så kravene fra folketinget og kommunen.
Lad os bare nævne nogle opgaver – i tilfældig rækkefølge:
Dialoghjulet,
TOBI (hjernen og hjertet).
forberedelse og mødeaktivitet,
Tværs-møder,
personalemøder og
forældresamtaler,
måske en pædagogisk dag eller weekend,
bestyrelsesmøder og plus-samtaler.
Når vi lægger timeforbruget på alle de opgaver sammen og trækker fra det samlede årstimetal, så vil en pædagog på fuld tid have en årlig arbejdstid på ca. 1100 timer til samværet / det pædagogiske arbejde med børnene.
Det er nu, regnestykket bliver svært. Lad os bare anvende eksemplet med 0-2 år børnegruppen, hvor kravet er 3 børn pr voksen i hele åbningstiden.
Selv med en lommeregner bliver det en virkelig dyr løsning.
Forventer forældrene, der vil være tre børn pr. pædagog i hele åbningstiden, bliver de nok skuffede.
Der vil sikkert være forældre, som i institutionerne tæller antal voksne / barn ved aflevering og afhentning, men lad nu ikke skuffelsen gå ud over personalet! De har rigeligt at se til, og der er slet ikke afsat tilstrækkelig økonomi. Igen og igen må kommunerne stå for skud fra forældrene når der snakkes om minimumsnormeringer, men kritikken bør rettes mod Christiansborg.
Regeringens fordeling bliver spændende at følge.
Hvilke muligheder har kommunen?
Havde det ikke været bedre bare at sige ”Nødvendige normeringer til alle børn” og så lade områdeledere og private institutioners ledelse fordele de 9,9 mio, med den viden de har.
