Tekst: Johnny Tauman     Dronefoto: Ove Detlevsen
3. juli 2023

I snart mange år har Ribes veje og gader været gennem kloaksepareringer – der mangler lige en mindre strækning i Saltgade – og i området Sct. Laurentii Gade, Erik Menveds Vej og Skibbroen.
I den forbindelse har RYK IND RIBE spurgt DIN Forsyning, hvor regnvandet skal ledes hen.
– For Tangekvarteret er det fortsat ikke afklaret, hvad, hvor og hvornår der skal etableres en renseløsning af regnvandet, lyder det fra anlægsingeniør Tommy Andersen. Han siger, at regnvandet på sigt skal udledes i åsystemet – og da der ikke er yderligere på plads, kan der ikke gives en mere præcis melding.
RYK IND RIBE har på vandrørene hørt, at der skal etableres et regnvandsreservoir øst for boldbanerne ved Ribe Fritidscenter – men kan ikke få verificeret denne placering.
Vi vender tilbage, når der er nyt