Tekst og foto: Johnny Tauman
18. august 2018
Kanalstien ved Kammerslusen ligger med sin langstrakte placering langs åen og den frodige vegetation i læ for de storme, som af og til rammer området – og i dag mærkes energien, glæden og begejstringen ved at være ”et med naturen” med de primitive vilkår, som er et must på den lejede jord.

Overskrifterne var barske

Hyggelige små huse med bådebroer

Det var voldsomme overskrifter, som poppede op i dagspressen i foråret 2017: ”Fritidshuse er ulovlige – nu skal de gøres lovlige”, skrev TV SYD, mens JydskeVestkysten allerede 1. november året før skrev: ”Endnu et hytteparadis skal til at bryde ned” – og nævnte i den forbindelse, at å-folket på Kanalstien ved Kammerslusen ”i lighed med åfolket ved Sneum Sluse vil få behov for brækjern og svingkugler!”
DR var på banen i oktober 2017: ”Anarki i fritidshusområde: 100 lovovertrædelser ryster Kommune.”

”Vi har indgået en god aftale”

Fomand Kjeld Andreasen har forhandlet god aftale

RYK IND har mødt formand for beboerforeningen Kjeld Andreasen for at gøre status og få sat ord på stemningen på Kanalstien efter en hård periode med negativ omtale!

Mange forskellige byggestile – men krav om farvevalg og tag

”Vi har indgået en god aftale, der betyder, at eksempelvis vinduer af plast skal udskiftes med tilsvarende af træ ved ejerskifte – eller når der er behov for en renovering – og de skal være hvide,” fortæller Kjeld Andreasen, som præciserer: ”Alle huse på Kanalstien ligger på lejet grund og har status som kolonihaver med huse – og der må være indlagt rindende vand.”
”Det betyder, at den enkelte ejer kan hente vand til en tank ved huset, såfremt han ønsker at have vand i umiddelbar nærhed. Der må heller ikke installeres vandskyllende toiletter i fritidshusene. De opstillede toiletter på Kanalstien kan benyttes. Til gengæld må der være en beholder til opsamling af ”gråt spildevand” på hver grund,” præciserer formanden.

Lejeaftalen skal respekteres

Derimod er der tilsluttet strøm i kolonihavehusene, som også har mulighed for opkobling til det fibernet, som ligger i Kanalstien. ”Vi har i Beboerforeningen fået forhandlet en aftale på plads, som pt. betyder en maksimal lejeperiode på 29 år,” fortæller en tilfreds formand, der med besindighed har indgået aftalen med Esbjerg Kommune. ”Såfremt man som lejer ikke lever op til lejeaftalen, så kan den siges op med tre måneders varsel,” slutter Kjeld Andreasen, som stolt viser en fremragende udsigt fra terrassen på Kanalstien 1.

Fantastisk udsigt fra terrassen på Kanalstien 1Der må kun anvendes godkendte farver. Et af kommunens krav er, at husene skal males i jordfarver: sort, mørk rød, mørk grøn eller mørk brun– den alsidige kulturmiljø må derfor ikke være Skagengul, blå eller rød.
Der står ikke noget om farver på skibe, men Nationalparkens skib ville være kønnere i grønne / røde farver.

Beboere på Kanalstien har udsigt til Nationalparkens skib samt Restaurationen Kammerslusen

Tydelighed i bestemmelser

RYK IND har brugt data fra ”Bebyggelsesregulerende bestemmelser for fritidshuse på Kanalstien ved Kammerslusen og bestemmelser for etablering af bådebroer” udarbejdet af Byggeri – Teknik & Miljø. Her fremgår også, at tage skal udføres i sort tagpap eller grå eternit – og uden ovenlysvinduer – ligesom der er præcise krav til husets afstand til skel.

Her begynder paradis – en simpel bro til Kanalstien

 Nyd en tur på Kanalstien

Er du på du ved Kammerslusen, så giv dig selv en god oplevelse ved at slendre en tur af Kanalstien – du kan kun blive i godt humør!