Tekst og foto Hasse Jørgensen, tirsdag den 16. juli 2024

Der er en verden til forskel fra den gang den 16-årige Ib Laursen kom i lære i en stor møbelforretning i Esbjerg med møbler fra de kendte designere som bl.a. Wegner og Børge Mogensen, og så til den Ib Laursen, der for få år siden begyndte et glidende generationsskifte i det verdensomspændende firma, Ib Laursen ApS, som han og hustruen Tove over årene har skabt.

Og der er en verden til forskel fra den gang, den unge soldat Ib Laursen betjente et morseapparat som soldat ved telegraftropperne i Århus til den moderne teknologi, firmaet Ib Laursen i dag gør brug af.

– Det er en kolossal udvikling, der er sket, konstaterer Ib Laursen, der lørdag den 27. juli fylder 80 år. En dag, der fejres med familie og venner, men som også fredag den 26. juli markeres med en reception i firmet i Øster Vedsted.

I det hyggelige hjem på Øster Vedsted Mark med udsigt til en velholdt have og sol ind mellem de mange byger, fortæller Ib Laursen om en fantastisk karriere.

Tilfælde at det blev Vestjylland

Det var noget af et tilfælde, at Ib Laursen, der er født i Roskilde, kom til det vestjyske. Hans far var landmand, men da politistyrken blev udvidet i 1940 under besættelsen, blev Ibs far politibetjent. Men, fortæller Ib Laursen, far var landmand og ville gerne på landet igen. Han søgte derfor stillinger som landbetjent. Det førte i 1950 familien til Gørding, hvor Ib Laursen voksede op.

– Jeg spillede ikke fodbold, og hvis ikke man som dreng gjorde det, var der ikke meget at tage sig til i Gørding. I 1956 kom spejderbevægelsen til byen, og det var lige mig. Jeg har siden arbejdet meget i spejderbevægelsen lige fra landslejre til jamboree med mere, fortæller Ib Laursen.

Som 16-årig efter endt realeksamen kom Ib i lære i en stor møbelforretning i Esbjerg.

– Det var spændende som knægt at komme til en møbelforretning og skulle lære noget om de kendte møbeldesignere som Wegner og Børge Mogensen. Også den gang var det dyre møbler, som ikke fandtes i alle hjem. Købekraften var begrænset. Men der var nogle store fiskeskippere, der købte dem, og nu nyder jeg at følge de tv-udsendelser, der omhandler design møbler.

Mødtes på kollegie

Det er 60 år siden, Ib og hustruen Tove lærte hinanden at kende.

– Min far blev ikke som politimand taget af tyskerne, for han havde ikke tjeneste den dag. Men Toves far blev som modstandsmand anholdt og kom i koncentrationslejr. Som børn af modstandsfolk kunne vi bo på 4. maj kollegiet i Esbjerg, der netop var bygget for at hjælpe børn af modstandsfolk, og her lærte vi hinanden at kende for 60 år siden og har været sammen siden, fortæller Ib.

At Ib Laursen altid har været foretagsom beviser tiden som soldat ved telegraftropperne.

– Har havde jeg til tide fri nogle eftermiddage, og jeg og nogle kammerater i Esbjerg, der havde forretningen Camping og Fritid, fandt ud af, at jeg godt i min fritid kunne sælge telte og andet udstyr i Århus.

– Det førte med sig, at vi startede en sports- og jagtforretning, men jeg ville gerne tilbage til møblerne, og jeg blev ansat i en møbelforretning i Grindsted.

Købte i Ribe

I 1974 købte Tove og Jeg ny form i Grydergade 9 i Ribe. Her havde Ingvard Christensen etableret en møbelforretning til sin svigersøn, men da han ikke var svigersøn mere, blev butikken solgt. Vi solgte masser af møbler til tyskerne, og i weekenden kørte jeg de solgte møbler til Tyskland.

– Vi fik startet fire forretninger bl.a. på Rømø, men så kom påskepakken og andre restriktioner, og det blev umuligt at sælge møbler. Vi begyndte selv import af brugskunst til egne forretninger, og kolleger begyndte at købe hos os. Vi afhændede alle butikkerne og kastede os over en gros med udstilling i Vejle. Og det er jo gået godt siden, selv om der også har været år med turbulens, lyder det fra Ib Laursen.

Eksport til hele verdenen

I dag har firmaet Ib Laursen eksport til hele verdenen med kunder så langt væk som på Svalbard, i Australien og i Chile. I dag er der godt 50 ansatte i firmaet, og Ib Laursen fortæller selv, at firmaet er udviklet stille og roligt.

– Vi købte i starten ved grossister, men det gjorde varerne en tand dyrere, og vi opsøgte så selv fabrikkerne og købte direkte. I 1980 tog vi den første tur til Østen for selv at købe ind.

– I 2003 kom Peter, der er cand.merc. i udenrigshandel, ind i firmet. Jeg er jo selvlært, men Peter kan som cand.merc. nogle helt andre ting, og i dag er det Peter, der ejer butikken. Selv kalder jeg mig seniorkonsulent og passer på pengekassen og har haft meget at gøre med de mange byggerier, vir har haft og stadig har gang i. Og så kan jeg være sparringspartner for Peter, der kan spille bold op af mig, lyder det med et smil fra Ib.

Mange tillidsposter

Ud over at drive firmaet har Ib Laursen også haft og har stadig en række tillidsposter indenfor handelsstandsforeningen, initiativudvalget, forskellige foreninger og fonde. Otte år i byrådet blev det også til. Heraf de sidste fire som formand for teknisk udvalg.

– Og der er aldrig blevet bygget så meget som i de år. Det gælder bl.a. byferien, Vadehavscentret, Lustrupholm med vikingemarkedet, kraftvarmeværket på Nørremarken. Jeg var med i stort set samtlige byggeudvalg, og det var fantastisk lærererigt. Jeg mødte en masse dygtige mennesker herunder arkitekter, og det har givet mig nogle gode forbindelser, fortæller Ib Laursen og fortsætter:

– Det kunne ikke blive ved. Jeg kunne ikke blive ved md at stå tidligt op og gå sent i seng, så jeg måtte træffe en beslutning. Skulle jeg søge en fremtid i politik, eller skulle jeg vælge firmaet. Som det var, havde jeg ikke tid nok til at læse ”lektier” og måtte af og til improvisere. Det er ikke optimalt og slet ikke tilfredsstillende overfor en selv, når man ikke kan gøre tingene optimalt. Jeg valgte firmaet, og det var det rigtige, konstaterer IB.

I dag er det jagten, der tager Ib Laursens fritid.

Svært at give slip

– Hvordan har det været at aflevere sit livsværk?

– Det er sket lidt efter lidt, og så gør det ikke så ondt. Det er en fin måde at gøre det på, men det har jo været en stor del af livet, så det er svært helt at give slip. Nu kalder jeg mig seniorkonsulent, og der opstår jo hele tiden nye opgaver, og så kan Peter jo lige vende dem med mig. Og så har vi jo et pensionisthold ansat i firmaet, som jeg da snakker en del med, siger Ib Laursen.

Han fortæller også om, da firmaet fik den første computer på 20 kilo bite. – Den skulle jo være fremtidssikret, men prøv bare lige at tænke på, hvor meget et elektronisk billede fylder i dag.

Og så vender vi lige tilbage til det med at morse. Under et besøg for omkring 25 år siden ved telegraftropperne kunne Ib Laursen stadig sætte sig ned og betjene telegrafnøglen – trods de mange års udvikling på området.