Tekst: René Jørgensen dronefoto: Ove Deltlevsen
10. december 2024.
I skal være velkomne i SeminarieHuset
Kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister vil vi gerne give en mulighed for fællesskab i vores gode rammer i SeminarieHuset i Ribe, lyder det fra initiativtageren til kulturhuset, Nini Oken.
En mulighed for fællesskab
– Til alle jer, som går rundt og føler jer lidt forladt, ensomme, eller mangler nogle at få et fællesskab, uanset alder, kan det være svært at finde andre at være sammen med. Måske en hverdags aktivitet uden for hjemmet, så vil jeg gerne gøre det muligt for jer, at vi kan mødes en aften i Kultur og Fritidsforeningen SeminarieHuset Ribe, skriver Nini Oken på Facebook. Her kan I så mødes og finde ud af, hvilke fælles interesser I har, hvordan og hvornår I kan mødes, og så kan I se hvilke muligheder der er i huset. Nini Oken fortæller, at der har været flere henvendelser og er interessen der, holdes der gerne en info aften om stedet og hvordan et evt. fællesskab kan blive.
Kontakt os på kfsribe@hotmail.com eller kig forbi onsdag formiddage formiddag kl, 10.00