Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, tirsdag den 14. januar 2025
Den kristne kirke bestod i de første århundreder efter Kristus primært af en række selvstændige menigheder rundt om Middelhavet. Men med kirkemødet i Nikæa, en by som i dag hedder Iznik og ligger ca. 100 km SV for Istanbul, tog den kristne kirke de første skridt mod enhed.
Det og følgerne af kirkemødet er det, onsdagshøjskolen den 22. januar handler om.
Kirkemødet samlede i år 325 de største menigheder, som efter at have været forbudte i mange år, nu fik en mulighed for at forenes, fordi kejser Konstantin mente at kunne styrke sin magt ved at gøre kristendommen til Romerrigets enhedsreligion.
Kirkemødet fik mange konsekvenser men resulterede især i en af kristendommens grundsøjler: trosbekendelsen.
Den Danske Folkekirke har reelt to trosbekendelser, og den mest anvendte kaldes den ”apostolske”, mens den, der nu har 1700-års jubilæum, kaldes den ”nikænske”. Den anvendtes i den danske kirke helt frem til 1800-tallet, hvorefter den apostolske blev mere almindelig. Men begge findes fortsat i de fleste udgaver af salmebogen bl.a. allerbagerst på de ”tykke sider”.
Niels Christensen-Dalsgaard, der er sognepræst i Maugstrup-Vojens-Jegerup, er ekspert i oldkirkens historie og vil fortælle den dramatiske historie om denne første fælles søjle i den kristne kirke.
Onsdagshøjskolen er som altid i Kannikegården, og alle er velkomne.
