Øjenåbneren – en klumme fra Ribe Kunstmuseum. Tirsdag den 7. februar 2023

Et nyt maleri på Ribe Kunstmuseums vægge er en god anledning til at åbne øjnene overfor et værk, der ellers falder helt naturligt ind i museets samling af rejsebilleder fra guldalderen.

Martinus Rørbye, “Parti af kryptkirken i klostret St. Benedetto ved Subiaco”, 1836. Olie på papir monteret på lærred. 45×60 cm.

Den 29. november 2022 købte Ribe Kunstmuseum et maleri af den danske guldaldermaler Martinus Rørbye (1803-1848). Guldalderen, der er en periode, som varer fra ca. 1800 til 1850, bliver kaldt en guldalder, fordi det var en vigtig blomstringsperiode dansk kunst og kultur med flere markante kulturpersonligheder så som H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. Det var dog først længe efter, at man begyndte at kalde den første halvdel af det 19. århundrede for en guldalder, for politisk og økonomisk var det ikke en god periode for Danmark. Landet var ved at gå bankerot, vi mistede Norge, lå i konflikt med de slesvig-holstenske hertugdømmer, og det enevældige kongedømme stod på gyngende grund, indtil det i 1849 blev erstattet af en grundlov og et konstitutionelt monarki.

Samtidig var det en periode, hvor danske forfattere, så som førnævnte Andersen og Kierkegaard, skabte værker, som vi læser den dag i dag, og som er kendt i hele verden. Det var også en periode, hvor danske kunstnere skabte billeder, som vi i dag regner for hovedværker indenfor dansk kunst. De danske kunstnere dyrkede både det nære og det fjerne. Det er fra guldalderen, at vi har mange smukke billeder af det danske landskab, men det er også fra guldalderen, at vi har mange billeder, som de danske malere skabte på de udlandsrejser, som var en vigtig del af deres (ud-)dannelse som kunstnere.

Martinus Rørbye var den danske guldalderkunstner, som rejste længst væk. Han var den første kunstner, der rejste til Skagen og malede billeder derfra, og han rejste også helt til Grækenland og Tyrkiet. Det var ellers Italien, der var det primære mål for de danske kunstnere, der skulle ned og opleve monumenter og mesterværker så som Peterskirken i Rom eller kunstmuseet Uffizierne i Firenze, og det anderledes italienske landskab med bjerge og vulkaner. Italien var eksotisk og anderledes, og noget af det, som fangede flere af de danske kunstneres opmærksomhed, var den katolske kirke. Præster, munke, nonner, klostre og kirkeinteriører med deres anderledes beklædning, ritualer og indretning skildrer flere af de danske kunstnere, også Rørbye.

Det aktuelle maleri tager sit motiv fra en rigt udsmykket kryptkirke, som står i kontrast til de danske kirkers udseende. Rørbye malede billedet under en længere udlandsrejse, hvor han opholdt sig både i Italien, Grækenland og Tyrkiet. I 1836 kom han til byen Subiaco øst for Rom, en yndet destination for tidens kunstnere med sit smukke landskab med bjerge, dale og pittoreske landsbyer.

Dagen efter ankomsten til Subiaco besøgte Rørbye de to franciskanerklostre lidt uden for byen, Santa Scholastica og San Benedetto, og gjorde sig allerede her overvejelser omkring, hvor godt især San Benedetto-klostret ville egne sig til at blive malet. Han fik tilladelse til at male i kirken og påbegyndte billedet den 22. september, som han færdiggjorde den 18. oktober. Efter sin hjemkomst til Danmark udstillede Rørbye maleriet i Kunstforeningen i København, hvor anmelderne skrev begejstret om det.

Kun to år senere, i 1838, modtog Rørbye som den allerførste Thorvaldsens Medalje, der den dag i dag er en af de største hædersbevisninger, en dansk kunstner kan modtage. Det var netop på grund af hans mange fine rejsebilleder fra Sydeuropa, at Rørbye blev hædret. I 1844 blev han udnævnt til professor på det kongelige danske kunstakademi og skulle selv være med til at forme den næste generation af store danske kunstnere. Men kun fire år efter, 1848, dør han som kun 45-årig efter flere års ukendte mavelidelser

På Ribe Kunstmuseum føjer Rørbyes maleri endnu et stærkt kort til den fine repræsentation af rejsemotiver fra guldalderen samtidig med, at det bidrager med noget nyt i samlingen.