Tekst og fotos Hasse Jørgensen, mandag den 7. september

I Hviding er man i regi af Hviding Idrætsforening gået til bankospil siden midt i 60’erne. Først i forsamlingshuset, og da kulturcentret kom til, flyttede man til de nye lokaliteter.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kevis og Arne supplerer hinanden

En af de, der har været med i rigtig mange år, er Arne Schmidt. I dag er han opråber, og han kan notere en indsats for det populære spil, der har varet i 40 år. Og generationsskiftet er sikret, for Carsten Kjærlund Christensen, er trådt til som afløser. Mange vil nok spørge, hvem han er, men hvis man nævner navnet Kevis ved langt de fleste i Egebæk-Hviding og omegn, hvem der er tale om.

Bankospillet holdes hver mandag, og overskuddet går ubeskåret til Hviding Idræts Forening. Arne Schmidt sætter ingen tal på, hvor mange penge, det er blevet til i tidens løb, men på godt vestjysk kan han da konstatere, at bankospillet har været medvirkende årsag til, at HIF har en sund økonomi.

Desværre har corona-krisen også sat sine spor her. I næsten et halvt år har banko-spillet været lukket. Nu er det åbnet igen, og arrangørerne glæder sig over, at de trofaste spillere og andre er ved at vende tilbage til pladerne.

– Normalt er vi 120-125 til et spil, men vi har været helt nede på omkring 60, og det er ikke godt for økonomien, er både Kevis og Arne Schmidt enige i. De to kan glæde sig over, at besøgstallet til spillene har været jævnt stigende de sidste gange efter genåbningen, og selv om der denne mandag aften stadig er nogle huller ved bordene, er der dog et ganske pænt besøg.

(artiklen fortsætter under billedet)

Arne med computeren og nummertavlen på væggen.

Og undertegnede kan konstatere, at banko-spil på et enkelt område ikke er, hvad bankospil har været. Forstået på den måde, at elektronikken har overtaget en del.

Før i tiden var der en opråber, der trak en brik op af en pose, og tallet på brikken blev forkyndt højlydt to gange. Og hvis det kneb med at få banko, lød det velkendte råb gennem salen: ryst posen.

I dag råber opråberen stadig tallet op, men det er computeren, der bestemmer, hvilket tal, der skal råbes op og som i øvrigt vises på en stor skræm i lokalet.

Men stemningen i salen er den samme. Når spillet er i gang, tales der ikke. Spillerne koncentrerer sig. Men før og efter går snakken lystigt, og mange kommer en times tid før selve spillet starter for at få et slag kort, og i cafeteriet er der gang i salget af pølser og forfriskninger.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Stine: – Der har altid været banko her, og sådan skal det være.

Cafeteriets indehaver, Stine Mortensen, mener bestemt ikke, hun tjener særligt meget på sådan en mandag aften: – Men det er hyggeligt, og der har altid været banko her mandag aften. Sådan skal det være, og så må vi sælge de pølser, vi kan.