Tekst og foto: René Jørgensen
16. januar 2024.

Kære alle børn i Mælkebøtten.

I dag er en festdag, og i dag er vi klædt i flot tøj. Det er nemlig en festdag, for vi skal have en ny konge.

Sådan lød ordene i velkomsttalen til de 80 børn, der havde modtaget en skriftlig invitation til Galla i børnehaven.

Det var en festdag i børnehaven Mælkebøtten. Børnene kom i deres pæne tøj. Pædagog Susanne Larsen havde fået ideen til, at der skulle være Galla i børnehaven.

– Danmark skulle jo have en ny regent, og det kunne der være god læring i for børnene, for pædagogerne, som ikke før havde været med til en kroning –  og den oplevelse ville vi gerne give videre til børnene, lød det fra pædagogen, kort før hun iklædte sig sit dronningekostume.

Børnene blev samlet til Galla i institutionens fællesrum – og så kunne festlighederne begynde.

I velkomsttalen fik børnene følgende oplysninger af oplæseren:

– Dronning Margrethe abdicerer fra hendes plads som dronning – hun træder tilbage eller siger op, kan man også sige. Nu er det på tide med nye kræfter, dronning Margrethe, har nemlig været dronning i 52 år. Og det er mange år. Det er ligeså mange år, som Tina er.  (en ansat i institutionen)

Hvad skal dronning Margrethe så lave, når hun ikke skal være dronning mere? Er der nogen af jer, som har forslag?

Dronningen er faktisk farmor og har rigtig mange børnebørn, så måske hun skal være mere sammen med dem, passe dem, når de er syge. Måske vil hun male og sy, – hun har mange hobbyer.

Dronning Margrethe skal af med sin store krone, for den skal den nye konge have, dog bliver hun ved med at være dronning med en mindre krone.

Den nye konge bliver Kong Frederik. Og den nye dronning bliver så dronning Mary. Frederik er dronning Margrethes første søn, og derfor er han den næste, der skal være konge, og Mary er Frederiks Kone.

Nu har vores kongepar fået kronerne, og nu er de derfor konge og dronning.

Vi rejser os alle og råber tre hurra for det nye kongepar – 2 korte og 1 stort.

Og så blev der råbt hurra. En af medarbejderne havde til dagens anledning digtet en sang om, at oppe på slottet boede en dronning. Jo børnene nød kroningen. og det hele skulle sluttes af med en sang.

En god formiddag for børnene, der også havde de helt store smil fremme over personalet udklædning.
Lige som i den virkelige verden var der et stramt program, der skulle overholdes. Lige fra flaget blev hejst kl. 9.45 til dansen i fællesrummet var børnene i gang. Der blev nok noget at fortælle hjemme ved køkkenbordet.

Selv om der var gallafest, skulle der også råbes hurra for Alfred, der blev tre år.

Alexander spiller Dronning Mary og Kong Frederik X er institutions leder Brian. Susanne Larsen der havde fået den gode idé, er dronning Margrethe II