Tekst Hasse Jørgensen, foto Willi Weber, søndag den 8. december 2024

Bedre sent end aldrig, hedder det gamle ordsprog.

Sådan også, når det gælder belysningen af Ribe Domkirke.

Mens Ribes julebelysning blev tændt op til den første søndag i advent og julemanden blev vækket, som det sig hør og bør, har julebelysningen på Ribe domkirke i år ladet vente lidt på sig på grund af travlhed, men nu ligger Ribes vartegn igen badet i et smukt lys.

Næste jul bliver det med et nyt lys, idet det nuværende armatur er forældet og skal skiftes ud.