Tekst og fotos Hasse Jørgensen, mandag den 18. marts 2024
Mangt et smukt stykke træ er blevet forarbejdet her og blevet til en brugsting i form af et chatol, et langbord, en reol eller noget helt fjerde.
Stedet er den gamle sløjdsal i den nu nedlagte Spandet Skole. Her holder Spandet Sløjdforening til, og den lille men særdeles velfungerende forening kan i år fejre 40 års jubilæum. Det sker med et stort åbent hus lørdag den 6. april fra klokken 12 til 16.
Her vil ikke alene sløjdforeningens medlemmer udstille, men tidligere medlemmer eller elever, om man vil, kommer med nogle af deres ting, der kommer kunsthåndværkere, knipledamer og Roagers Alkoholiserede Venner i Kryddersnaps, som vil præsentere nogle af deres frembringelser.
I dag er der 12 medlemmer i Spandet Sløjdforening, og det er det, der er plads til. For lokaliteterne i den gamle skole er ikke overvældende. Til gengæld er der god plads til kammeratskabet og det sociale, der nemlig – ud over det at arbejde i træ – har en stor betydning to deltagerne.
Desværre går den lille forening en usikker fremtid i møde. Esbjerg Kommune har bebudet, at den gamle skole skal sælges, og flere af de foreninger, der har til huse i Spandet Skole i dag, skal flytte til forsamlingshuset.
– Og, som Jens Philipsen fra sløjdforeningen siger, er det nok godt for forsamlingshuset, der er en selvejende institution, og som ikke har for mange brugere i forvejen.
– Men vi kan ikke være i forsamlingshuset. Der er ikke passende lokaler til os, og vi har mange maskiner, som foreningen selv har købt, og som skal flyttes med. Vi skal have et møde med kommunen på torsdag, og så må vi se, hvad der sker.
Møbelsnedker Carl Schneider, der er møbelsnedker af den gamle skole, hvor der virkeligt var tale om et håndværk uden de store maskiner, startede foreningen. Han har siden stået for undervisningen af de mange medlemmer, der har været i tidens løb fra et område, der rækker langt ud over Spandets grænser.
Jacob Pedersen, der har ernæret sig om landmand gennem årene, har været med som hjælper lige så længe som Carl Schneider, og hans hjem er fyldt af møbler, han selv har lavet.
Jacob kom med, fordi der ikke var nok til at starte et hold under aftenskoleloven, og så er han blevet ”hængende”.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Der arbejdes med stor præcision
– Der er ingen grænser for, hvad medlemmerne må lave. De fortæller, hvad de vil, og jeg skaffer materialerne og så vejleder jeg dem, fortæller Carl Schneider.
Det betyder, at der er lavet alt lige fra yderdøre til kommoder, chatoller, andre former for møbler, og til dukkehuse,
Og da der blev bygget et dukkehus, besluttede ikke bygherren – som var en dame – men de andre medlemmer, at der selvfølgelig skulle holdes rejsegilde på projektet. Det sociale fornægter sig ikke.
Medlemmerne betaler 1400 kroner årligt for at være med. Pengene går til husleje, indkøb af maskiner og løn til Carl Schneider.
– Jeg får løn i de timer, jeg er i foreningen, men det, jeg laver hjemme, betaler jeg selv, fortæller Carl.
Dermed hentyder han til, at det af og til sker, at han tager nogle af medlemmernes projekter med hjem og retter op på dem, fordi de ikke er så vellykkede.
– Jeg kan huske, der var en, der skulle lave en kommode. Han var ikke fiks på fingrene, og det gik mildest talt ikke godt. Jeg tog den hjem og fik den fikset. Da medlemmet kom næste gang og så resultatet, udbrød han: – Jeg vidste, at der sker noget, når jeg ikke er her.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Plankerne til et langbord pudses af
Og mens snakken går, kaffen bliver drukket og de velsmagende gode råd bliver fortæret, lyder maskinernes brummen på førte sal.
Og a pro pos det med de gode råd. Det er sådan, at når medlemmerne mødes til en ny sæson, bliver der lagt en plan for, hvilke medlemmer, der på hvilke dage tager kage med til kaffen.
Og på første sal er sløjdsalen indrettet i to lokaler. Det ene, hvor der er stille, og hvor der arbejdes med håndværktøj, og det andet, hvor de elektriske maskiner er installeret, og hvor medlemmerne går med høreværn, mens udsugningen kører på fuld kraft.
Her er et medlem i fuld gang med at lave et langbord i bøgeplanker, mens et andet medlem er i gang med at skære træ ud til et ”møbel”, der kan kamuflere et varmeaggregat.
Og sådan bliver der – indtil videre – produceret mange smukke ting i træ i den 40 år gamle sløjdforening, hvis skæbne indtil videre er usikker.
