Tekst og foto: René Jørgensen
11. oktober 2018

Kl. 13.15 blev Sydvestjysk Brandvæsen kaldt ud til et oprydningsarbejde, efter en traktor havde spildt Hydraulikolie på vejen over en strækning på 4 kilometer, fra Vasevej/Sportsvej til Farupvej 30.

I følge indsatsleder Thomas Laugesen handlede traktorføren helt korrekt, fik fat i  Sydvestjysk Brandvæsen så oprensningen hurtigt kunne sættes i værk.
En utæt slange på traktoren forårsagede udslippet.

Med blå blink var der spærret mellem Obbekærvej fra lysreguleringen til efter rundkørslen.

Vejene blev vasket rene og der blev smidt sand på, hvorefter  Sydvestjysk Brandvæsen kunne vende tilbage til stationen. Udrykning var med 9 brandmænd.