Hvorfor mon forældrene i Gredstedbro reagerer, som de gør? Glemmer beslutningstagere følelser og vilkår?

Tekst & Foto Johnny Tauman
1. maj 2019

Følelserne er på overarbejde hos mange forældre til børn på Gredstedbro Skole og borgere under postnummer 6771 dækkende byerne; Jernvedlund, Jernved, Vilslev, Jedsted, Gredsted, Brokær, Hjortlund samt Gredstedbro by. De ønsker at fastholde og udbygge sammenholdet mellem skole og foreningslivet, hvilket til syvende og sidst også betyder fravalg af en fælles overbygningsskole på SeminarieHuset.

Hvorfor stor modstand?

Hvorfor er modstanden så stor ”derude på landet”, tænker man måske inde i storbyen på de bonede gulve. ”Vi har da også lukket Blåbjerggårdskolen og flyttet overbygningen fra Ådalskolen til Fourfeldtskolen – og ja, der var da nogen modstand, men slet ikke i det omfang.”

Fortsat skolegang i samme bydel

Og her kommer en af forskellene: Børnene i de berørte skoleændringer i Esbjerg går forsat i skole i det samme kvarter / samme bydel og kan hurtigt via veludbyggede sikre stisystemer nå frem fra hjemmet til skolen – uanset om det er en mørk vintermorgen eller en varm forårsdag. Afstandene i byen tåler ingen sammenligning med, hvad der bydes børn og børnefamilier på landet.

Kommer talen på fritidsmuligheder, så er tilknytningen i byerne knap så loyal som på landet – og med en palette af tilbud, så er mulighederne for at skifte fra det ene tilbud til det andet tilbud enorme. Sjældent hører man udtalelsen – MIN klub og kun MIN klub.

Skolelukninger gjorde ondt

Mange forældre til børn på Gredstedbro Skole har sikkert selv oplevet, at deres skoler blev lukket af Ribe Kommune eller Esbjerg Kommune før og omkring kommunalreformen 2007. Hver gang var det med begrundelsen, at det ville oppebære en kæmpe økonomisk gevinst – men hvor blev den egentlig af? Handlede det ikke blot om, at lukke en bygning og så bygge til og om et andet sted?
Børnetallene var ganske vist vigende i eksempelvis Jernved og Kongeådal / Vilslev, men kunne udviklingen være bremset eller måske endog ændret til vækst?

Ulige vilkår på transportafstande

Når man først på egen krop har oplevet, at sin skole som sikker base er blevet lukket – og er sendt på cykel til skole, så glemmer man det heller ikke sådan lige. Der er langt fra det yderste Jernvedlund til Gredstedbro, men skulle turen herfra så fortsætte til Ribe, så kan vi med rette spørge: Er det rimeligt med en transport på 15-16 kilometer, når jævnaldrende skolebørn i en bydel ved samme manøvre kan nøjes med 2-4 kilometer?

Ja til ændrede vilkår i SeminarieHuset

Spørgsmålet er så, om der kan etableres en overbygningsskole på SeminarieHuset alene for Ansgarskolen og Vittenbergskolen. Svaret må være: ja, hvorfor ikke. Og ved at skabe et undervisningsmiljø med faglige tilbud, kan børnene fra Gredstedbro måske en dag om ugen deltage i fælles undervisningsforløb – og dermed være med til at skabe kontakter til de senere uddannelsesretninger.

Følelser skal medtænkes

Måske kan overbygningen i SeminarieHuset blive netop så god, at også børn, som vælger privatskole eller efterskole vælger tilbuddet. Et unikt tilbud kræver medspillere – og det stærke sammenhold mellem fritidstilbud og skole i Gredstedbro, skal ikke ødelægges, fordi man vælger en model, hvor følelser er parkeret – og hvor beslutningstagere glemmer de forskellige vilkår i by og på land.