Tekst og foto: René Jørgensen (arkivfoto) fotos: Pompei.
14. januar 2019.

Fasten forsvandt, men festen, der fungerede som optakt til højtiden bestod.

Men hvorfor nu det? Knap har vi sluppet juletraditionerne med den gode mad, før bagerne viser deres lækre fastelavnsboller – i alle afskygninger – frem i reklamerne.

RYK IND RIBE har kigget lidt på vores annoncør POMPEIs hjemmeside, og ladet os friste af de mange lækkerier. Men hvorfor allerede nu – og ikke vente til fastelavn til marts? – Vi kan bare ikke vente med at få smagt på lækkerierne – det er blevet som med  julefrokoster i november – og den første julepynt i september/oktober.
Så  blot en måned før, må være helt i orden. I år er datoen rykket til den 3. marts, så det bliver jo nærmere 1½ måned.


Ribe Dykkerklub tilbage i 2017. I 2018 var alt aflyst på grund af sne.

En kold fornøjelse, men ikke for de dygtige dykkere, i hvertfald ikke mere, end en pilsner røg ned efter tøndeslagningen.

Tilskuerne fik også noget at more sig over.

Men lad os kigge lidt Fastelavn

Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste. Udover at give mulighed for at nyde alle de spiser, der snart ville blive forbudt, er fastelavnen også en ventiltradition. En periode, hvor verden vendes på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gælder.

Forberedelse til påske

Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken, og genopstandelsens mirakel. Fastelavn, på tysk:”fastelabend”, dvs. “faste-aften” var aftenen før fasten. I syd-europæiske lande kaldes den lignende fest karneval. “Carne vale” betyder “Farvel kød!”

Før reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før fastens start ville man naturligvis – så vidt pengepungen tillod det – gerne smovse i lidt af dét, der snart ville være forbudt, i over en måned: fint brød, kød og fede spiser. Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik.

Fedt, hvidt og flæsket

Det er madtraditionerne, der har sat præg på dagenes navne: søndagen blev til “flæske-søndag” og tirsdagen kaldtes “hvide tirsdag” eller “fede tirsdag”. Det “hvide” skal forstås som mælkespiser. Nogle kilder nævner, at alle dagene kaldtes for “flæskedagene”. Askeonsdag gik det løs med fasten for almindelige mennesker, hvorimod de gejstlige oprindeligt begyndte allerede fastelavnsmandag, skriver Charlotte S.H. Jensen på Dansk Historisk Fællesråds hjemmeside.

Det var lidt om fastelavnen, som jeg blev fristet af, da jeg så de lækre fastelavnsboller.