Tekst og foto: René Jørgensen
19. februar 2019.
Hvorfor hedder det sådan?
Navnet Ribe kan føres tilbage til det olddanske ripa, der betyder striber eller strimler, da handelspladsen oprindeligt bestod af mindst 70 smalle jordlodder. De var højest på midten med grøfter imellem.
Vidste du det? Det ved de 20 børn fra Mælkebøtten og 20 børn fra Mosebo, der går på mellemgrupperne i de to institutioner, der er en del af Daginstitutionen Nørremarken.
Godt hjulpet af de fem personaler, Bodil, Lise, Tina, Helle og Bent blev børnene samlet til projektet, hvor de lærte om vejnavne – hvorfor de hedder, som de hedder, og børnene var meget optaget af den viden, de fik i ugerne, de arbejdede med emnet.
Der er sikkert mange af børnenes forældre, der gennem deres barndom i institutioner og skoler har arbejdet med emnet ”Kend din by”, men sikkert ikke så grundigt, som børnene fra de to afdelinger af daginstitutionen Nørremarken.
Da emnet skulle startes op, søgte man oplysninger om byen, men der fandtes ikke det materiale, der var brug for, så derfor måtte pædagogisk assistent(PAU) Bent Madsen, der selv er ”gammel Ribe-dreng” i gang med at udforme det materiale børnene skulle arbejde med.
Når vi voksne går en tur gennem byen, er der sikkert ikke meget, vi ikke har set før – tror vi – men det er helt sikkert. Det kan da godt være, vi har set det før, men det er ikke noget, vi tænker over eller husker på.
Børnene fandt gennem deres ture gennem de gamle gader symboler på ting, der vakte deres nysgerrighed og så måtte personalet til at forklare sammenhængen, blandt andet i Fiskergade, hvor der hænger et par briller, der er symbolet for brillemagere/optiker.
Lad os blive lidt i Fiskergade, for i gamle dage havde man ikke cykler, scootere eller biler. Når man besøgte nogen, kunne man komme på hest. Det var en måde at komme rundt på. Men det kunne være svært at komme op på hesten, så derfor anbragte man en stor sten i gaden, som man kunne træde op på, når man skulle op på hesten. Smart- ikke?
Og sådan kunne vi blive ved. Børnene fik virkelig lært noget om gaderne, slipperne, stormflodssøjlen, markedspladsen eller hovedengen, der med sine drabelige historier nok kunne få fleste til at ”spidse øre”, som man siger.
Historien om Hundegade, om hvordan den fik sit navn, vil sikkert få mange til at smile lidt, men ingen tvivl om børnene har syntes det var ”mega sjovt” Og kender I ikke historien, skal I da ikke snydes for den.
Hundegade: I middelalderen var der mange løsgående hunde. Hunde der løb rundt i gaderne og larmede og sked. Når der blev for mange løsgående hunde, blev de drevet ned i Hundegade og indfanget. Om der boede en hundefanger dernede, melder historien intet om.
Hvad jeg morede mig mest over, var historien om Koholts Slippe, hvor broen blev brugt som toilet, hvor man kunne lave stort og småt. Det var smart, for i middelalderen havde man ikke toilet i husene. At borgerne ved Skibbroen hentede vand i åen til husholdningen, betød ikke så meget.
Emnet blev præsenteret for forældrene på en forældredag i institutionen, og mon ikke børnene der havde deltaget, fik forældrene med ned i byen, så de kunne fortælle om, hvad de havde lært.
På Mosebo på en af opslagstavlerne hænger der en sang som børnene digtede, og den fortæller meget godt om hvad de fik ud af emnet.
PS! Og så lige historien om Hovedengen: sørøvere blev halshugget og deres hoveder sat på en stage på engen langs Ribe Å – deraf det makabre navn: Hovedengen. Her ved indsejlingen til byen, virkede de afhuggede hoveder som skræk og advarsel for andre.
