Tekst: Johnny Tauman   Privat foto: Kim Lauridsen
30. juli 2020

”Kært barn har mange navne” lyder et gammelt ordsprog – men det kan nok ikke bruges, når det gælder by- og stednavne. RYK IND RIBE har modtaget to billeder taget Kim Lauridsen, der viser et gammelt og et nyt vejskilt – med to forskellige stavemåder: Obbekærvej og Obbekjærvej. Det gamle skilt står ved lysreguleringen, mens det nye er placeret i rundkørslen.
Hvad er op og ned – skal Obbekær være uden eller med ”j”.
Vi har forelagt spørgsmålet til Søren Mulvad, der som lokalhistoriker kommer med følgende bud:
Stavemåden -kj- brugtes tidligere, for eks. Kjøbenhavn, kjøbstad, kjælder, kjærnemælk o.s.v.
Det afspejler sandsynligvis en ældre udtale. Retskrivningsordbogen har forladt denne stavemøde med reformen i 1948. (Det ser ud til at være et utidigt kæleri for ældre stavemåder, at den gamle form nu er genoptaget.)