Tekst og collage: René Jørgensen
foto: Sydvestjyske Museer
8. februar 2024.

Hvordan opfattede middelalderens mennesker pilgrimsfærd og livet efter døden?

Det vil Maria Knudsen og Mette Søvsø, Museumsinspektører på Sydvestjyske Museer give en tolkning af.

Hvad kan vi tolke ud fra middelalderlige begravelser, der blev udgravet henholdsvis ved Domkirken og det tidligere gråbrødrekloster i Ribe. Digitalisering af kirkegården giver, sammen med skeletterne og det sparsomme genstandsmateriale, et indblik i flere forskellige aspekter af den middelalderlige begravelses praksis. Eksempelvis at bestemte genstande kunne lægges i graven, eller flere individer kunne gravlægges sammen, begge dele måske for at hjælpe de døde videre på bedste måde.

Anden del af foredraget har fokus på begravelser, hvor der optræder genstande, som forbindes med pilgrimsfærd. Den mest kendte af alle disse er kammuslingen eller ibsskallen, som stadig i dag er symbolet på pilgrimsfærd. Det var dog almindeligt, at der på valfartssteder i Skandinavien og Europa blev solgt små metalmærker med billeder og indskrifter, som henviste til den pågældende helligdom. Når disse optræder som fund i begravelser eller i andre fundsammenhænge, kan de fortælle om rejser og rejsemål, troen på amuletter og omsorg for de døde, lyder det fra Hans Beksgaard i en pressemeddelelse.

Foredraget er torsdag den 22. februar kl. 19.30 på Museet Ribes Vikinger

Entrè:
Medlemmer af Antikvarisk Selskab gratis.
Ikke medlemmer betaler kr. 50 ved indgangen. Ved indmeldelse, er foredraget gratis.