Dato: 06.11.2024
Foto: Annette og Peter Lindgaard
Tekst: Peter Lindgaard

Pedellen måtte ud at hente flere stole, da 40-50 borgere tirsdag aften mødtes for at tale sammen om Ribes fremtid. Mødet var indkaldt af Tingstedet.

Et panel bestående af fem af byens toneangivende eksperter og ildsjæle havde sagt ja til at deltage i aftenens panel, der blev kyndigt dirigeret af ordstyrer Ole Bladt Hansen.

Ole Bladt Hansen indledte mødet med at gøre aftenens deltagere opmærksomme på, at Ribe – faktisk endnu mere end amerikanerne – havde brug for at sætte storheden på dagsorden. Med et lille skævt smil citerede han den kommende amerikanske præsident med ordene: Make Ribe Great Again.

Ribe har historisk været rigtig dygtig til at tilpasse sig. Det har ellers ikke skortet på diverse udfordringer – storme, brande, fattigdom og pest. Det seneste større indgreb i byens demografi og selvværd må nok siges at være seminarielukningen. Men byen har en høj grad af selvopholdelses- og sammenhængskraft. Borgerne VIL Ribe. Spørgsmålet er bare, hvordan vi fastholder den gode resiliens og samtidig sikrer at byen fortsætter med at være et attraktivt sted 20, 30 og 40 år frem i tiden?

Efter ordstyrerens indledning fik de fem deltagere i panelet hver 3 minutter til at byde ind med hver deres bud.

Mikael Wahl, virksomhedsejer: Jeg er tilbageflytter. Har boet i Aarhus i en årrække og er aktiv deltager i foreningslivet – især i RIAMUF. Jeg ser flere og flere unge, der flytter tilbage til Ribe – en del af dem laver deres egen virksomhed. Fælles for tilflytterne er, at de kommer med et stort ønske om at bo og være en del af byen. De fravælger København og Aarhus med kultur, restauranter og byliv for i stedet at stemple ind i Ribe. De unge tilbageflyttere VIL rigtig gerne byen – men vil Ribe også DEM? Er vores ønsker om flere unge i byen i virkeligheden ægte – eller er det bare noget vi siger? Giver vi de unge en håndsrækning? Det synes jeg måske, der mangler.

Tinne Rieck, restauratør: Vi skal fokusere endnu mere på turismen. Et af de tiltag vi gerne så brede sig var udvidede åbningstider, altså butikker, der også holder åbent lørdag og søndag – udenfor de normale åbningstider. Ikke bare om sommeren og i højsæsonen men hele året rundt. Ribe får flere og flere besøg af de såkaldte weekend-turister, og de kommer hele året rundt. Der er brug liv i byen og i handelen – også på lørdage og søndage. Vi skal også være bedre til at netværke og udnytte hinanden og sætte gang i samarbejdet med de andre aktører og byer rundt om i Vadehavsregionen. Gæsterne kommer ikke bare for at se Ribe, de kommer for at se Mandø, Dark Sky, og de vil se sort sol og på østers-safari. Det handler simpelt hen om, at vi skaber en mere kvalificeret ramme for gæsternes ophold i Ribe og omegn uden for højsæsonen. Det gælder også overnatningsstederne. Hvad er det Varde og Blåvand kan, som vi ikke kan her i Ribe? I Varde Kommune har de opbygget et tæt samarbejde mellem handelsstanden, overnatningsstederne og attraktionerne, der hænger sammen hele året rundt. Det har resulteret i mange flere turister og overnatninger.

Bodil Sixhøj Hyldahl, kulturaktør og senior-tilbageflytter: Flyttede en overgang fra Ribe til Frederiksværk – en 250 år gammel arbejder by, hvor folk ikke havde forventninger til, at man brugte fritiden sammen til at mødes i kultur, foreninger osv.  Når man kommer fra Ribe, bliver den slags meget, meget tydeligt, og man savner hurtigt at vende tilbage til Ribe. Her i Ribe gør vi det bare. Vil man – laver man bare en forening. Men – når vi er nogen, der gerne vil og gøre noget selv, er der ikke altid opbakning fra kommunen. Og hvis kommunen sp ikke bakker op, føles det for mange som et benspænd.

Klaus Pedersen, direktør og formand for Destination Vadehavet: Ribedreng. Har boet i Ribe hele livet. Gik på seminaret. Har valgt at tage et ansvar som direktør for Fritidscentret og som næstformand i Handelsstanden. Der blæser gode vinde i Ribe. Støberi-grundene er virkelig noget, der kan komme til at tegne fremtiden. Ribe er en tryg by. Vi har ikke meget kriminalitet, men bosætning kommer ikke af sig selv. Turisterne skal i langt højere grad være med til at spille os gode. Sammenlignet med andre fylder turismen faktisk ikke ret meget i Ribe. F.eks. har vi ikke nær det samme sommerhusgrundlag som i Varde. Det handler også om, at vi sikrer en sund handel og et handelsliv der passer til turismen. Det handler om, at vi bruger flere ressourcer og kæmper meget mere for at skabe endnu bedre rammer for turismen.

Morten Søvsø, museumsmand: Ribe er den største taberby i Danmark. Byen oplevede et enormt fald i 15-1600-tallet, hvor den gik fra at være en af de største byer i landet til en helt anden størrelse a la den vi kender i dag med ca. 8000 indbyggere. Jo, jo byen har før prøvet at være udfordret. Det vigtigste ved byen er, at folk kan li at være her. Mange vender tilbage til Ribe for at bo her efter deres uddannelse (hvilket sammenlignet med andre er helt unikt). Byen har en meget høj udstråling af autenticitet og identitet. I 1899 stiftede redaktør Willemoes Ribe Turistforening. Tiltaget delte byen i dem, der satsede på bevaring og turisme – og dem der satsede på udvikling og erhvervsliv. To stemmer, der stadig hersker i tonen og den lokale debat. Måske disse parter der i højere grad skal lære at arbejde tættere sammen.

Michael Wahl foreslog at byen brugte flere kræfter på at genskabe det koncert- og eventliv, der prægede byen, da Seminariet var i byen. Vigtigt vi prøver at møde de unge på deres præmisser, når vi laver noget stort for de unge, og ikke stirrer os blinde på hvordan de unge måske parkerer et par tomme ølflasker hist og her på gaderne. Det ville ikke være dårligt, hvis man arbejdede på at få en ny uddannelsesinstitution tilbage til byen. De mange unge er også frivillige, de udgør et vækstlag, der er med til at skabe en sammenhængskraft, som byer som Aarhus og København i mange år har haft i et helt andet omfang.

En af deltagerne var meget enig, men gjorde opmærksom på, at der også er børnefamilier blandt de folk der flytter til eller tilbage til Ribe, og de savner kulturelle arrangementer for børn.

Claus Pedersen var meget enig i, at der skulle gøres meget mere på at skabe koncerter og events for de unge på egnen, som i de gode gamle seminariedage. En tid hvor der var rigtig mange frivillige – dem mangler vi i dag, og det gør ondt. De unge går stadig i byen. Vigtigt at vi bibeholder steder og skaber nogle steder, hvor de unge gider at hænge ud. Hvis ikke tager de til Esbjerg. Claus Pedersen stiller gerne Fritidscentret til rådighed, hvis der er nogen, der vil være med – og gerne frivillige.

Morten Søvsø: De unge i dag er ikke de samme som dem, der var unge tidligere. Der foregår mere online i dag – de unge drikker og kysser mindre. Man kan ikke klandre folk for at blive ældre. Det er i dag helt almindeligt, at flere mennesker får et bedre og sundere liv, og denne ældregruppe fylder mere i forhold til ungdommen gjorde i gamle dage. Vi opnår ikke noget ved bare at gå efter at skabe ungdomstilbud.

En af de fremmødte bekræftede, at de unge gerne vil Ribe, men at der måske ikke er så mange jobs at få. Ingen gider at komme og være læge i Ribe. Måske skal vi lave nogle kampagner om hvorfor det er fedt at være lærer, læge eller arbejde som noget andet i Ribe?

Ole Bladt Hansen understregede, at konkurrence om de gode job er lavere her sammenlignet med andre steder i landet. Samtidig er de attraktive uddannelser medicin og jura nu kommet til Esbjerg. Skulle vi ikke høste frugterne af det? Jeg tænker, vi skal være meget bedre til sat samarbejde med Esbjerg ved at plukke nogle af de lavthængende frugter i Esbjerg og udnytte dem til Ribes og hele kommunens fordel. Man kan godt bo i Ribe og læse i Esbjerg.

Michael Wahl gjorde opmærksom på, at det sagtens kan være end fordel for Ribe at tænke sig selv som en hyggelig forstad til Esbjerg. Det handler om at se sammenhængen og se Esbjerg som den største by i lokalområdet i stedet for at Ribe og Esbjerg slås med hinanden om opmærksomhed.

En af deltagerne fremført, at Ribe er førende i kommunen i forhold til bosætning. Et samarbejde mellem de to byer kunne måske skabe noget læring og nogle forbilleder, der kunne bruges i hele kommunen og være til fordel – også for Esbjerg.

Ole Bladt Hansen: Hører også tilflyttere der synes at det er svært at komme ind i Ribe. Hvad er det lige vi selv kan gøre? Lad os få nogle bud!

En yngre borger to bladet fra munden: Når man kommer tilbage til Ribe efter at have været på uddannelse mangler der en håndsrækning. Ripenserne er snobbede og svære at komme ind på. Arrangementer som dette her i aften skal måske fremover ligge på et andet tidspunkt for at de unge kan være med (vi har små børn derhjemme). Det er vigtigt, at man inviterer de unge lidt mere ind i de forskellige opgaver. De skal have buddet.

Bodil Hyldahl: Da vi flyttede tilbage hertil for tre år siden, blev vi inviteret til et ’ny i kommunen arrangement’. Det var virkelig kikset og kedeligt. Den slags skal ikke orkestreres af en embedsmand fra Esbjerg, der bare fiser ud og ind, og så er det overstået. Den slags skal vi selv gøre. Befri os fra ældre gråhårede kvinder, der inviterer unge på 27 til rundvisning.

Ordstyreren tog ordet: Mange mennesker bor i Ribe, men opholder sig ikke så meget i den indre by, som de måske går rundt og siger i forhold til, hvad der sker og ikke sker. Er der et gab mellem dem der stemmer på generalforsamlingerne om nye tiltag i byen, og de der rent faktisk kommer i og benytter byen. Hvad kan vi egentlig gøre for at skabe en mere levende bydel i midten af Ribe i vintermånederne?

Morten Søvsø: Man kan især skabe liv ved at der er noget handel og nogle butikker at handle i.  Flere og flere bruger internethandlen. Vi skal selv huske at bruge butikkerne, ellers kan vi ikke tillade os at klage.

Claus Pedersen forslog at man startede med at slette sin TEMU app. Borgerne må respektere at handelslivet er afhængigt af, at vi støtter dem. I perioderne udenfor højsæsonen er det vigtigt, at vi bliver dygtigere og mere bevidste om at holde fast på turisterne. Folk er begyndt at rejse hertil for at se på sort sol. Østers-turisterne udgør et kæmpe potentiale, ø-hop osv. – og disse attraktioner foregår i de perioder, hvor der normalt ikke er så mange turister. Kunne man kombinere de nye aktiviteter med åbne butikker 7 dage om ugen – mere liv om søndagen – ville der helt sikkert komme flere turister og mere handel til byen. VisitDenmark kører forskellige kampagner rettet mod omverden. For nylig fik Vadehavet og Ribe 18 sider i det internationale magasin Vogue. Der er virkelig sket noget med turismen i Ribe sammenlignet med før. Antallet stiger, og i weekenderne kunne vi måske også blive bedre til at lokke nogle af erhvervsturisterne, der opholder sig i Esbjerg ned til Ribe.

En deltager stak en hånd i vejret: I min verden har vi ikke turister i Ribe, vi har gæster. Det er vigtigt, at vi inviterer de besøgende indenfor – gæsterne vil gerne tale med mennesker og bo autentisk. De vil gerne tæt på det virkelige liv.

En anden tilføjede, at turismen overordnet giver byen mulighed for at være et godt sted at bo. Kommunens politikere burde formulere nogle mere klare målsætninger mht. hvad det er man vil med turismen – ikke bare i Ribe, men i hele kommunen – en ny turistpolitik a la den de har i Varde, hvor der er mere retning og struktur på turismen. Vi har brug for mere perspektiv ind i, hvad vi vil med turismen, og hvad det betyder for byen. Jeg tænker ikke, det i fremtiden bliver nødvendig at mure butiksvinduer til, hvis vi sørger for at organisere turismen på en måde, der passer til handlen, attraktionerne og årstiderne.

Claus Pedersen: Vi oplever ikke overturisme i Ribe. Cirka 5-6 uger om året står vi med for få overnatningssteder, men ellers er vi med. Og det vi ikke kan klare, det klarer Græstedbro eller Esbjerg. Et stort hotel i Ribe passer overhovedet kke til byen. Lad os holde tingene på niveau, der passer til Ribe. I København koster tre østers 300 kr. – her er de gratis. Vi skal ikke være bange for at tage noget mere for at lokke turisterne med på østerstur. Turisterne vil også gerne betale for at se sort sol. I Thy er de rigtig gode til at gøre de her ting. Betaling kan være med til at gøre attraktionerne mere værdifulde. Vi skal samarbejde og vi kan sagtens gøre noget sammen.

Efter et par intensive timer afsluttede Ole Bladt Hansen mødet og fremmødet med en tak til panelet, aftenen deltagere og ikke mindst folkene bag Tingstedet. Der var ingen konklusion på aftenens møde. Det var heller ikke planen. Tingstedets folk opfordrer interesserede i at tænke videre, og hvis man har kommentarer og forslag, er man velkommen til at sende sine bidrag til medlemmerne af Tingstedet. Tingstedet er et forsøg under Lokalråd Midt.