Tekst: Johnny Tauman Foto: René Jørgensen
25. juli 2021
Ribe Dyrskue glæder sig til at præsentere VM i gummistøvlekast for de politiske partier, der gør klar til valgkampen om pladserne i Esbjerg Byråd – og som allerede har stadepladser blandt de mange udstillere. Der har allerede været en fodboldkamp mellem RØD og BLÅ blok – en kamp, som RØD blok vandt. Og nu er der så mulighed for revanche, idet der er kommet en udfordring fra Socialdemokraterne i Ribe.
-Vi tænkte på, at når der nu er så mange politiske partier, som deltager i år, ville det så ikke være et oplagt emne, at se hvem der bliver mester i gummistøvlekast partierne imellem?
Tænker en repræsentant fra hvert parti, en kommunalrepræsentant, en regionsrepræsentant og evt. en folketingsrepræsentant?
Fra Socialdemokratiet, kommer der repræsentanter fra alle tre kategorier.
På fredag kommer de folk, der står for afviklingen af VM i Gummistøvlekast forbi det politiske partiers stande og skriver deltagerne fra de enkelte partier op til konkurrencen, der kører 10.00, 12.30 og finale 13.30. Muligheden med sejr giver et forspring i valgkampen – og retten til på visitkort at titulere sig som Verdensmester.
Vil du se kast fra tidligere Ribe Dyrksue – tryk HER









































































