Tekst Hasse Jørgensen, fredag den 16. maj 2025

Hviding Sognearkiv arrangerer en cykeltur for alle, og formålet med turen er at lære mere om sognets historie samt at komme på en god cykeltur.

Arrangementet finder sted tirsdag den 27. maj 2025. Der er start fra Kultur- og Aktivitetscenteret kl. 19.00.

Deltagerne skal se den Tyske Skole, og cykler mod Høgsbro ad drivvejen ved den tidligere Chaussekro. Der bliver fortalt om bl.a. Høgsbrogårds, kroens og forsamlingshusets historie. I Gl. Hviding hører deltagerne om skoler, kroer og høkerhandler og slutter turen med en forfriskning i den gamle præstegård.

Det er gratis at deltage og alle er velkommen.