Tekst og foto Hasse Jørgensen, tirsdag den 2. november

Som så mange andre forretninger har Hviding Forsamlingshus lidt under koronakrisen og nedlukningen. Den kostede mange penge, og da forsamlingshuset skulle have et nyt udsugningsanlæg i køkkenet, var gode råd dyre, for de omkring 200.000 kroner, det kostede, var ikke i pengekassen.

Men nu er pengene skaffet og udsugningsanlægget installeret. Og det er historien om, hvad lokalt sammenhold og gode venner kan udrette.

– Vi var nødt til at skulle have det nye udsugningsanlæg, for det gamle duede slet ikke mere, fortæller Ida Klaaby, der driver forsamlingshuset.

Ida Klaaby kontaktede Ingvard Jensen, og så gik man i gang. Med hjælp af bl.a. Peter M. Ravn, byrådsmedlem Alex Sørensen og kommunens landdistriktskoordinator blev der sendt ansøgninger til fonde, ligesom erhvervslivet i Ribe blev besøgt med en anmodning om tilskud til anlægget.

Stor offervilje

– Det med erhvervslivet havde vi ikke drømt om, og deres gavmildhed var stor. Jeg havde syntes, at et tilskud på 1000 kroner var meget fint, men der var flere, der gav 5.000 kroner, og alene erhvervslivet i Ribe bidrog med 50.000 kroner til formålet, fortæller Ida Klaaby.

Ansøgninger til fonde gav sammenlagt 125.000 kroner fordelt med 60.000 kroner fra Norlys Vækstpulje, 50.000 kroner fra Dansk Kultursamfund og 15.000 kroner fra Nordea Fonden.

Desuden fik Ida Klaaby en aftale med leverandører om, at de ville sponsorere maden, og det betød, at forsamlingshuset kunne køre 268 portioner steget flæsk ud af huset, hvor hele indtægten kunne gå til forsamlingshuset.

– Så vi er meget taknemmelige for den hjælp, og nu er vi oppe på normal drift igen, hvor vi har masser af arrangementer ved siden af vores mad ud af huset, ligesom vi leverer pensionistmad til rigtig mange, fortæller Ida Klaaby.

Overtog huset i 1974

Ida Klaaby overtog forsamlingshuset i 1974.

– Den gang var der tre kogeplader, en høkasse, hvor vi gemte de kogte kartofler, når vi skulle bruge kogepladerne til noget andet, samt en stor gruekedel.

– I dag har vi et moderne køkken, og i det hele taget er der sket meget på de år. I starten, hvor jeg var her, lånte vi tallerkener i brugsen, når der var fest. Bestik kom gæsterne selv med, og når de havde spist, pakkede de bestikket ind i en serviet og tog det med hjem. Opvasken foregik ved håndkraft, og det kunne tage flere dage at afvikle en fest, fortæller Ida Klaaby, der kan glæde sig over, at folk fra et meget stort område holder fest i forsamlingshuset.

Placeringen

Egentligt synes placeringen af forsamlingshuset lidt malplaceret midt på en mark, men den placering har sin forklaring.

Huset blev bygget i 1906, da området var under tysk herredømme. En lokal gårdejer forærede jorden til forsamlingshuset, da beboerne gerne ville have et hus, hvor de kunne mødes til fester og gymnastik. Den gang var egentlige møder forbudte, og når der var gjort gymnastik, blev der holdt møde efterfølgende, og det gjaldt om at passe på gendarmerne, der patruljerede. Derfor var der også den gang kun tre i bestyrelsen, for så var det da kun tre, det gik ud over, hvis møderne blev afsløret.

– Man skal også tænke på, at den gang var der mange flere mennesker på ejendommene, og der var også en købmand her, fortæller Ida Klaaby.