Tekst & Foto: Johnny Tauman
15. februar 2025
Næstsidste runde i Champions League gruppespillet byder på et spændende opgør i Odense, hvor hjemmeholdet søndag tager imod Team Esbjerg. Gruppe B føres af Györ K. med 21 point, mens Team Esbjerg på anden pladsen er noteret for 19 point. Tredjepladsen har Odense, som i det første opgør blev besejret med ikke mindre end (39-30) i Blue Water DOKKEN tilbage i september. Meget er sket siden – graviditeter og to skader har givet cheftræner Tomas Axnér udfordringer – og uden alle de sidst ankomne erstatningsspillere bliver det svært at matche Odense Håndbold.

Elver var her-og-der og alle vegne
Husk bare nedsablingen i søndags, hvor Team Esbjerg tabte med ni mål i egen hule.
CL bliver afgjort taktisk
Odense Håndbolds cheftræner havde godt styr på Henny Reistad, Michala Møller og Live Deila, mens Helena Elver spillede en drømmekamp og nærmest scorede efter behag. Elleve gange sendte hun bolden bag Team Esbjergs målvogtere, som gang på gang blev svigtet af forsvaret.

Kontraangrebene skal omsættes i mål
Det bliver virkelig spændende at se, hvilken af cheftrænerne Ole Gustav Gjekstad eller Tomas Axnér, der har nøglen til en sejr. Vinder Team Esbjerg vil de være sikker på mindst anden pladsen, mens uafgjort giver en nervepirrende kamp hjemme mod Györ i sidste runde. Her skal Odense på udebane møde utilregnelige Ludwigsburg.
Elver eller Reistad
RYK IND RIBE tror på, at verdensbedste håndboldspiller vil vise vejen for Team Esbjerg, og at Anna Kristensen stepper op og leverer en redningsprocent omkring 40.
Og så skal Helena Elvar lukkes ned!
Og er det tilstrækkeligt til en sejr! Svaret må være: JA, men det bliver en af de smalle sejre på et-to mål.