Tekst & Foto Johnny Tauman
26. oktober 2019
Artikel II
Vi fortsætter her med flere af malermester Christian Brogaard´s fortællinger / anekdoter – udgivet i samarbejde med Sparekassen Sydjylland i et hæfte med fortællinger fra januar 1988.
God fornøjelse!
(Fortsættelsen om Hans Jørgen): ”Så skete det, at Hans Jørgen og fiskerens datter blev forelskede i hinanden. De gamle var meget betænkelige, mon Hans Jørgen var den rette svigersøn. Men en lys sommernat, hvor vinduerne stod åbne, hoppede et gespenst ind af vinduet med et hvidt lagen over sig. De gamle vågnede, gespenstet sagde ”god avten”, de gamle sagde også ”god avten”, og spurgte ”Hvem er do”. ”A er englen Gabriel”. ”Hvad vil do”, ”a vil bar seje jer, I ska la Hans Jørgen få jer datter”, og sådan blev det.
Senere fik Hans Jørgen flodhøjdemålene flyttet fra sin dørkarm over på stormflodssøjlen.
Ved stormfloden i 1909 måtte fru Mathias Hjuler skyndsomt, fra vandmassernes stigning, redde sin griseso med 11 grise op i dobbeltsengen, og dermed undgik de druknedøden.
På Skibbroen i nr. 1 boede urmager Hansen i en ejendom, der var befængt med rotter. Urmageren sagde til vi drenge: ”Gid fanden have de rotter, jeg vil give I drenge 5 ører for hver rotte I fanger”. Det var dengang en 5-øres kage kostede 5 ører, nu koster sådan en flere kroner. Vi drenge, Max Poulsen, Carl Dahlgren og jeg, fik hurtig lavet en fælde, hvor vi fangede 22 rotter. Urmageren sagde til os: ”Ude i gården er der 2 bukke og en planke, der kan i anbringe rotterne på række. Det gjorde vi, urmageren kom ud, dyppede fingeren i munden, pegede og sagde: ”Den der er ikke min, jeg kender den, det er min nabos, de næster er heller ikke mine, men der er en, der er min”, og da urmageren havde peget hele klaviaturet igennem, var der kun tre, der var hans. Der blev efter dette 5 ører til hver af vi drenge.”
Urmager Hansen er bedstefar til kgl. Balletdanser og skuespiller Søren Weiss, der er født i Ribe, og da Søren var 7 år gammel, rejste forældrene til København, hvor Søren blev optaget på den kgl. balletskole.
I Ribe har hunde altid klattet på byens gader. Lille Søren har sikkert ikke kunnet lide at hoppe mellem hundeklatterne. Det er måske årsagen til, at Søren har fået ballet bakterien ind i kroppen.
En tidligere latinskoleelev blev galt gullerosos, hvor han solgte gulerødder på Ribe Torv, og når nogen bestred hans gulerødders kvalitet, sagde han: ”Nu skal jeg sige jer noget, mine gullerosos er de bedste gullerosos på Ribe torvud”.
