Tekst & Foto Johnny Tauman
2. november 2019
Artikel III
Vi fortsætter her med flere af malermester Christian Brogaard´s fortællinger / anekdoter – udgivet i samarbejde med Sparekassen Sydjylland i et hæfte med fortællinger fra januar 1988.
God fornøjelse!
I 1908 blev byen kloakeret, og ved gravning nord for domkirken var der 3 lag ligkister oven på hinanden, lavet af 2 tommer egeplanker. Og det mest interessante var, at ikke en eneste af de mange af de opgravede kranier havde en dårlig tand i kæberne. Kirkegården blev nedlagt 1805.
Vi drenge kunne tjene 25 ører ved at snuppe et kranie for næsen af politibetjent Tarp og sælge den til en interesseret borger.
I tyverne begyndte domkirkens apsis at synke. Jespersen & Søn, København fik til opgave at ordne det entreprenørmæssige. Det gjorde man på den måde, inden betonstøbningen, som en ekstra sikkerhed, ved at sprøjte vandglas ned i sandlaget, som derved blev omdannet til sandsten.
Rige byggede stenhuse
Byens huse var oprindelig af bindingsværk, men så kom nogle rige mænd og byggede stenhuse, og flere af byens borgere ville gerne være ligeså fine, og derved forsvandt mange bindingsværks facader.
Torvet var byens centrum, hvor markederne sluttede kl. 15, efterladende 10 cm gødning, som 2 brandsvende skyllede ned ad Storegade, som var så rund som et cykeldæk, med dybe rendestene og gangbræt til hver ejendom. Det var den helt store oplevelse for vi drenge, der med vores avispapir både så dem fare i susende fart ad rendestenen, ned i Skibbro-åen.
I Storegade 3 lå Carstensens bageri med høj stentrappe til butikken. Og i de smårudede vinduer var der i sytråd ophængt sukkerkringler til 2 ører stykket.
Overfor lå Grejsens Hotel (nu Hotel Dagmar), hvor manufakturhandlerne holdt til, idet de følte sig finere end kolonial købmændene. Hotellet var også domicil for de 125-kg vægtige handelsrejsende, der blev kørt til og fra toget af hotelkarlen med hesteforspændt omnibus med lavt trin til lettelse for indstigningen.
I Porsborgs kælder, hvor P. Mikkelsen var beværter, kunne man købe en kaffepunch for 10 ører, og en hel favn kostede 1 kr., uanset om man kunne favne over flere. Som et lille kuriosum fra den tid kan jeg nævne, at efeuranken på Porsborgs port ikke er skåret i træ, men lavet af læder.
På nordsiden af domkirken afholdtes hestemarked, hvor et gammelt øg blev kvikket op med peberkærner eller ingefær i bagdelen. I Tingslippe var fåre – Sine den førende markedsgæst, hvor hun blandt sine 80 – 90 får svansede rundt iført lang sort snavset kjole med kantbånd forneden. Det var sjovt at se, når hun med kjolen fejede rundt med fåre – perlerne.
Weiss Stue, der ejes af kommunen, er en seværdighed af rang, men den trænger til at få det brune lag afrenset, som vil få loftet til at fremstå med blå himmel, skyer og stjerner, det gælder også for de malede døre og panelmalerierne. For år tilbage afrensede Nationalmuseet et bræt forsøgsmæssigt, så vi ved, hvad der gemmer sig bag det brune lag. En sådan renselse må kun foretages af Nationalmuseets konservatorer. I gangen til Weiss findes en flise med hul i, vi børn spillede med kegler deri.
Domkirkens lave beliggenhed er fremkommet ved mange bybrande hel eller delvis, samt udsmidning af affaldsskarn på gaden. I 1904 blev domkirken gravet fri, og nu kan man se den i sin helhed.
Ribe Politikorps
Når der er fest i byen, træder Ribe politikorps an på Torvet. Der spørges ofte om, hvorfor der ingen menige er i dette korps. Svaret er, at vi alle synes, de skal have en lille streg på, altså på jakkeærmet.
Domprovst, senere biskop, Olesen var en festlig og vittigmager uden lige. En søndag, hvor jeg malede på værkstedet og døren i porten stod på klem, stak domprovsten hovedet ind og sagde: “Ja, Brogaard, vi 2 har det hårdt, vi må slæbe om søndagen”. Hans Tavsen, der ligger begravet i domkirken, var Olesen ikke særlig gode venner med, og han kunne ikke lade være med at give ham et lille tryk på næsen, når han gik op i kirken.
Rigtige side af plankeværket
Georg Peters var kommet i tømrerlære, og var i færd med at sætte et plankeværk op. Domprovsten kom forbi og sagde: “Jeg håber Georg, at du holder dig på den rigtige side af plankeværket”. “Det skulle jeg da mene”, sagde Georg, “jeg er jo på samme side som domprovsten”.
Bispinden
En dame ringede til bispegården og ville tale med bispinden. Olesen tog telefonen og sagde, at bispinden var på besøg hos smedinden.
Trods stort ølforbrug
Ølhandler Laust Knudsen havde et hvidtølsbryggeri i Storegade 14, og han fortalte mig, da Carlsberg – øllet kom til Ribe, vovede han at tage 3 flasker hjem. Det viste sig, de faldt i borgernes smag, næste gang tog han 6 flasker hjem, senere blev det til tusindvis af kasser. Knudsen blev, trods et stort ølforbrug, nær 100 år gammel.
Kvægmarkeder blev afholdt midt i byen – på Torvet. Bemærk, at Ribe Domkirke er gravet fri.
