Tekst og foto: René Jørgensen
14. april 2019.

 

Hvad skete der med forslaget om udvidelsen af Ribe Svømmebad.

Når nu foråret kun lige er startet, er det svært allerede nu at tænke på efteråret, men er man politiker og skal have et budget i balance, må man starte tidligt. RYK IND RIBE erfarer at de enkelte partier er i gang med at indsende ønsker til budget 2020, og derfor har vi nu taget hul på at kigge på hvad skal der bruges af penge i Ribe. Et område, der nok er blevet overset ved sidste budgetforhandlinger, er Ribe Svømmebad. Forslaget til Ribe Svømmebad blev fremsat af vikarierende byrådsmedlem sidste år, Peder Tørnqvist (C) og så vidt vides, blev forslaget bakket op af Venstre og nogle af de lokale politikere fra Ribe.

Som nogen måske vil mene, symboliserer facaden med de to huller, nu mere to nuller. Nullerne for manglende interesse for svømmebadet udbygning. Selvfølgelig vedligeholdes hallen, men ripensere, der husker det gamle udendørs svømmebad, synes nok, at vi har fået gode faciliteter i svømmehallen. Men, den står ikke mål med hverken Bramming eller Esbjerg, og mange vælger i dag også både Skærbæk og Rødding svømmehaller, de har flere faciliteter, fremfor Ribe. Rødding har både svømmehal, bowling og biograf, og er et godt sted at komme. Men vil kommunen noget med svømmehallen, er det nu.

RYK IND RIBE har sendt en forespørgsel til de politiske partier i byrådet. Selv om vi mener at kende både Venstre og de Konservatives holdning, mangler vi Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne. Så vidt RYK IND RIBE erfarer, bliver det lidt spændende at høre fra Socialdemokraterne, da rygter i Ribe vil vide, at partiet ikke ville støtte forslaget. Her er det vigtigt at påpege, at de lokale Socialdemokrater bakkede op om forslaget, men det ved vi meget mere om, når vi høre fra partierne.