Tekst: René Jørgensen Foto: Jernved Info
16. august 2018

 

Hvad sker der i Jernved og Jernvedlund?

Og hvad skal der ske. Fællesudvalget inviterer alle borgere til en brainstorm, hvor nye ideer og nye tiltag kommer på bordet. Det sker tirsdag den 21. august 2018 kl. 17.00 i Aktivitetshuset og slutter senest kl. 19.00.

Ikke kun nye ideer og tiltag kommer på bordet, for der er i indbydelsen meddelt, at fællesudvalget byder på aftensmad, så en tilmelding er nødvendigt. Man håber på rigtig mange borgere, både fra by og land, og der er taget højde for, at familier møder op med børn, dem er der nogle unge som leger med og beskæftiger, mens de voksne får en snak om fremtiden.

På mødet vil fællesudvalget også orienterer om alle former for aktiviteter der er i Jernved og Omegn.

Arrangementet er for hele familien og fællesudvalget håber på mindst én person fra hver husstand.

– Vi har brug for stor opbakning til denne dag, og gerne nogle nye unge tilflyttere, så det bliver ved med at være en spændende og levende by vi bor i, skriver fællesudvalget på der Facebookside jernvedinfo.