Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, torsdag den 16. januar 2025

Når radio- og TV-værten, satirikeren og komikeren Huxi Bach i aften, torsdag, optræder i Ribe, sker det på Ribe Katedralskole med start klokken 19.

Egentligt skulle arrangementet have været holdt på det nye Pakhuset i Ribe, men dels af praktiske grunde og dels for stor interesse for forestillingen, blev den flyttet til katedralskolen, hvor der er plads til flere tilskuere end i Pakhuset. Det har til gengæld bevirket, at der nu er ledige pladser, som sælges ved indgangen.

Det er Kulturforeningen Quedens, der står bag arrangementet og som dermed gentager tidligere tiders succes, idet Huxi Bach tidligere har gæstet Ribe.

Der har på det seneste været rygter i Ribe om, at Huxi Bachs optræden er flyttet tilbage til Pakhuset, men det er ikke korrekt. Han møder op på katedralskolen.