Tekst & Foto: Johnny Tauman
28. juni 2022

Husker du at kikke op, når du går forbi det gamle Vandtårn i Dagmarsgade? Du bør nyde og mærke det historiske vingesus fra et pragtfuld bygning, der blev opført tilbage i 1887. Det skulle forsyne 425 ejendomme i Robe med drikkevand. Byggestilen tog afsæt i historicismens fortolkning af den italienske renæssance, hvor de berømte boligtårne i Norditalien præger byernes profiler.
Arkitekt Jens V. Petersen havde været visionær – og helt frem til 1947 kunne vandtårnet opretholde trykket i hanerne hos byens borgere, men efter krigen steg befolkningstallet – og derfor blev tårnet forhøjet med ca. 20 meter. Det stod ingeniør A.G. Bruun bag.
Dette indgreb forlængede vandtårnets leveringsdygtighed med 64 år, indtil det blev lukket i 2011.
Det fortælles, at vandet ved Ribe blev hentet ca. 80 meter nede i jorden – her var der masser af det som kaldes ”godt” vand.
I dag rummer vandtårnet kontorfaciliteter.