Butikkerne Magie Laura og Huset no. 38, der ejes af Birthe Frederiksen, er flyttet sammen i de lokaler, som før rummede NY FORM. Efter en hård uge er de endelig klar til at modtage nye og gamle kunder i de flotte nyetablerede lokaler på Overdammen. Åbningen fejres med 20 % på varerne ugen ud. Når der opstår kø ved kassen, er det muligt at nyde en kop kaffe,  butikken er nemlig udstyret med en kaffeautomat. En ny hyggelig butik er kommet til Overdammen. Birthe, Mai-Britt og Vivian står bag disken parat til råd og vejledning i butikken, og der er garanteret god stemning i butikken. Ryk Ind ønsker tillykke med de nye lokaler.