Project Description

Tekst Hasse Jørgensen, tirsdag den 8. juni

Der var lidt trafikalt kaos på hovedvejen nord for Ribe og de tilstødende veje, da bommene ved jernbaneoverskæringen på hovedvejen ikke gik op, som de skulle.

Problemet blev løst i løbet af relativ kort tid, men det medførte en del trafikale vanskeligheder, og flere bilister der holdt i kø på den nye, firesporede vej, besluttede sig for at vende bilen fremfor at vente.

Situationen blev ikke bedre af, at en traktor, der også holdt i køen, ikke ville starte, da bommene endeligt gik op og trafikkøen kunne afvikles. Det lykkedes dog at få gang i traktoren igen, så også den kunne komme væk.

Beboere langs hovedvejen fortæller, at det af og til sker, at bommene er meget lang tid nede selv om toge har passeret.

Annonce