Tekst: Renè Jørgensen, fotos: privat
6. januar 2020.
Støt Mikkels indsamling
Sådan lyder det fra familien Madsen, der støtter sønnen Mikkel i hans bestræbelser på at hjælpe andre børn. Det startede i 2020, hvor Mikkel første gang samlede ind til Danmarks Indsamling ved at samle panteflasker, og nogle Ribe–borgere donerede penge som støtte til hans indsamling. Det lykkedes ham at samle 14.580 kroner ind til dette gode formål.
Hos Danmarks Indsamling har Mikkel gjort så stort et indtryk, at de i år gerne vil lave et indslag med ham til udsendelsen i februar, og derfor kommer DR til Ribe og filmer et par gange. Første gang er mandag d. 11. og tirsdag d. 12. januar, og så igen den 21, 22 eller 23 januar.
Mikkel vil gøre en forskel
– Mikkel har besluttet, at han gerne vil gøre endnu en forskel, og derfor er han allerede nu begyndt at samle pantflasker igen til Danmarks Indsamling den 6. februar 2021, fortæller Mikkels mor Maja Madsen i en henvendelse til RYK IND RIBE.
Sådan støtter du
Da vi skal passe på hinanden pga. corona, er der flere muligheder for at støtte hans indsamling. Kontakt Maja Madsen (Mikkel’s mor) på tlf. 28566535, og familien vil hente flaskerne hos borgere, der henvender sig, naturligvis ske iført handsker og mundbind.
Vil man gerne selv aflevere pantflaskerne til Mikkel, kan det ske på privat adressen i Ribe. Adressen kan fås ved at kontakte Maja Madsen på tlf. 28566535
Man kan aflevere egne pantplasker i pant automaten og donere beløbet til Mikkel på Mobilepay 28566535
Har man ingen pantflasker, men alligevel ønsker at hjælpe Mikkel i hans indsamling, må man også gerne donere et beløb.
– De pantflasker, der modtages, samler vi i pantposer og afleverer på en pantcentral, så han ikke skal rører ved alle flaskerne. Sådan passer vi på ham, lyder det fra Maja Madsen, og fortæller, at Mikkel har været så heldig, at han har samlet 8 sække fyldt med pantflasker hos en sød dame. Hun syntes i øvrigt, at han var sådan en fantastisk dreng, at han selv skulle have 100 kr.
Mikkel rører folk med sin omsorg over for andre mennesker og børn.
Mikkel’s egene ord:
– Hvorfor vil du gerne samle ind til Danmark indsamlingen igen?
– Fordi jeg tænker på andre børn og ikke kun på mig selv. Og så synes jeg, at det var en god oplevelse sidst.
– Hvad gør det ved dig at hjælpe disse børn og hvorfor?
– Det gør mig rigtig, rigtig glad, fordi jeg ved det gør en forskel, og at de får det bedre.
– Hvor meget håber du at samle ind denne gang?
– Jeg håber at jeg kan slå rekorden fra sidste år. Både små og store poser flasker vil gøre en stor forskel.
FAKTA
Danmarks Indsamling 2021: Hjælp coronakrisens børn
Danmarks Indsamling 2021 kalder på danskernes store hjerte til fordel for coronakrisens børn. Dér, hvor nøden før var stor, er den nu ekstrem. Konsekvenserne er fatale for verdens mest udsatte, og ofte er de mindste de største ofre. For selvom det ikke umiddelbart er børnene, der bliver mest syge, er det dem, der kan blive hårdest ramt.
Hjælpen i år går til de børn, som ikke får akut lægehjælp og livsnødvendige vacciner, fordi sundhedssystemet er brudt sammen. Til de børn, som risikerer at dø af sult eller fejlernæring, fordi deres familier ikke længere kan tjene penge til mad. Til krigsramte og forældreløse børn og unge, som har ekstra brug for beskyttelse og omsorg. Og til alle
de børn, som langsomt mister håbet om en bedre fremtid, fordi deres skole er lukket på ubestemt tid.
Med projekter i 13 lande og tre kontinenter skaber Danmarks Indsamling håb for pandemiens børn. Vi hjælper dér, hvor konsekvenserne af corona kan ramme hårdest. Vi sikrer, at børnene får adgang til rent vand, at de kan komme i skole og få lægehjælp, at der er voksne, der kan beskytte dem og give den omsorg, de mangler.
Vi gør det i den gode sags tjeneste. Fordi alle børn har ret til en tryg barndom, og fordi vi er et lille land med et stort hjerte.
Se med på DR1 lørdag d. 6. februar 2021, når vi samler ind i den gode sags tjeneste.