Tekst og fotos Hasse Jørgensen, lørdag den 30. november 2023
Vejret tilsmilede arrangørerne, og de mange boder med gode muligheder for en handel og arrangementerne i det hele taget gjorde lørdagens høstmarked til en kæmpe succes.
Allerede tidlig formiddag var der masser af mennesker, og først hen sidst på eftermiddagen begyndte det at tynde ud i menneskemængden.
Markedet på Skibbroen tiltrak sig flere gange så mange mennesker, at det i bogstaveligste forstand var umuligt at kante sig igennem uden at skubbe til andre besøgende. Og ved boderne var der god tilslutning og flere kræmmere gav udtryk for tilfredshed med handlen.
Igen et arrangement, der trak masser af mennesker til den gamle by.

Der blev serveret frisk presset æblesaft, der var boder i gården og på Skibbroen og blandt flere andre underholdt Long John Jam.