Tekst, Collage & Foto Johnny Tauman
24. September 2019
Ved indfaldsvejene til Kongeådal, Jedsted og Vilslev reklameres der for tiden for Høstfest og Revy. Det er allerede på lørdag, at høstfesten finder sted i Vilslev Forsamlingshus – og der er lagt op til den totale oplevelse startende kl 19.00 med en stor og lækker buffet tilberedt af de lokale ”huskokke”: kalvefilet med limesauce, ovnstegt laks med spinat salat, marineret kyllingefilet indsvøbt i serranoskinke mm.
Musiker Preben Kruse spiller ved 20.30-tiden op den lokale revy – premieren – hvor ildsjæle har lagt kræfter i en forrygende revy, hvor de behandler emner som muskelbundter og danseben, Kongeåen og ikke mindst del lokale forvaltning, selfiestænger mm.

Collage med lokale fotos fra indbydelsen til Høstfest & Revy
Karen: “Det bliver en mega god oplevelse”
Karen Skak Søndergaard skulle egentlig have været med, men har måttet melde fra, da forberedelserne og øve timerne blev for meget, men siger til RYK IND RIBE: ”Det bliver en rigtig mega god oplevelse – og der er også mulighed for at opleve revydeltagerne både ved generalprøven lørdag eftermiddag og tirsdag aften.
“Vil(slev)d med dans
Og når kl. bliver 22.00 er det tid til at ”svinge træbenet” – og måske kopiere ”Vild med dans”, når Niels-Christen Løvendahl og hans 3-mands orkester spiller op til det, som indbydelsen kalder ”gedigen dansemusik” til 01.30.
Prisen for hele herligheden er 300,- kr.
Generalprøve og ekstra forestilling
Der afholdes generalprøve lørdag d. 28. september kl. 14:00, hvor der kan købes kaffe, is og sodavand. Entreprisen er sat til 50,-.
Onsdag d. 1. oktober kl. 19.00 er sidste chance for at se revyen – her er ”tilbehøret” kaffebord med kringle, lagkage og småkager.










































































