Tekst & Foto Johnny Tauman
4. juni 2019

Tirsdag eftermiddag summede Høm Forsamlingshus af forberedelserne til Folketingsvalget. De to stemmebokse var sat op, mens den digitale opkobling blev udført af medarbejder fra Esbjerg Kommune. Samtidig sørgede ”personalet” fra Høm Forsamlingshus, Hømvej 25, 6760 Ribe for bordopdækning til valgforordnede m.fl.
Valgstedet i Høm har en forholdsvis stor geografisk dækning, men med et godt vejnet og stor parkeringsplads plejer der være et naturligt flow på afstemningsdagene. Der er omkring 1300 stemmeberettigede, som kan afgive deres stemme.