Tekst Hasse Jørgensen, foto Hasse Jørgensen og Hjemmeværnet. Torsdag den 26. september

Meget tyder på, at der igen kommer liv i den nu nedlagte politigård på Tangevej. Hjemmeværnet arbejder nemlig på at indtage bygningen, men endnu er den endelige godkendelse ikke givet.

Hjemmeværnet havde til huse på politigården indtil for syv år siden. I 2012 blev Politihjemmeværnskompagni Ribe sammenlagt med Politihjemmeværnskompagni Sydvestjylland og fortsatte som enhed med domicil i Esbjerg.

Nu forventer Hjemmeværnskompagni Kongeåen at flytte domicil fra Gredstedbro til en del af den nedlagte politistation i Ribe i løbet af 2020 såfremt alle godkendelser opnås.

– Hjemmeværnskompagni Kongeåen består af lidt over 50 frivillige soldater. Kompagniets hovedopgaver er bl.a. at støtte forsvaret med bevogtning samt at støtte hæren under større øvelser. Kompagniet støtter også beredskabet i forbindelse med større naturkatastrofer, eksempelvis storm langs den sydlige del af vestkysten, fortæller kompagnichef, kaptajn Jesper Vinding.

Politigården i Ribe blev ledig som følge af poltiforliget. Det medførte, at en stor del af politistyrken i Ribe blev flyttet til Esbjerg, mens selve politistationen blev flyttet til lokaler på brandstationen på Odins Plads.

Hjemmeværnets på bevogtningsopgave for hæren