Tekst og foto: Renè Jørgensen
17. juni 2020.
Hjælp os med af finde Nell
Familien Wollesen og Hjortlund på Øster Vedstedvej i Ribe er havnet i den ulykkelige situation, at familiens nye hund, en Border collie på 2,5 år er løbet væk.
– Vi havde lige fået hunden hjem fra Irland, og mandag eftermiddag blev den så forskrækket over de mange biler, der kører stærkt forbi huset. Den så sit snit til at stikke af, fortæller Anders Wollesen, der sammen med kæresten og familiens to børn har afsøgt et kæmpe areal i Øster Vedsted og Vester Vedsted.
– Jeg startede allerede i går morges kl. 5.15 med at søge igen, fortæller Tina Hjortlund, der fik gået 46 kilometer.
Hunden kender jo slet ikke omgivelserne, og vi har jo først lige fået hunden, så den ved jo ingen gang, hvor den bor, fortæller Tina, mens hun med noget hundefoder står på den trafikkerede Øster Vedstedvej og kigger efter hunden. En nabo mener at have set den i området her til morgen.
Anders Wollesen og Tina Hjortlund fortæller, at de er i tæt kontakt med sælgeren fra Irland. Han giver dem tips til, hvordan de kan forsøge at indfange hunden, der selvfølgelig må være både bange for de nye omgivelser, sulten og træt.
-Vi møder utrolig god opbakning fra naboer og folk i både Øster og Vester Vedsted, og det er vi meget taknemmelig for, fortæller Anders Wollesen, der selvfølgelig gør alt for at få sin hund tilbage.
Har du set hunden, vil vi gerne, at du ringer til os på telefon 30 32 95 59, siger Anders Wollesen.










































































