Tekst: Søren Mulvad foto: Renè Jørgensen Copyright

Da den røde Hane galede over Ribe

En aften i begyndelsen af september 1580 kunne ripenserne og tilrejsende markedsgæster lugte en ubehagelig røglugt i Stenbodgade, men det var ikke så ligetil at bestemme, hvorfra den kom. Der herskede travlhed i byen, for det store efterårsmarked skulle begynde den følgende dag. Byens værtshusholdere kørte rigeligt hestefoder hjem til markedsgæsternes dyr, ligesom de fyldte lagrene godt op med drikke- og fødevarer. Der plejede at være god fortjeneste ved markederne.

Omtrent på hjørnet af Stenbodgade og Peder Dovns Slippe boede Christen Borg, en velhavende kromand, som modtog betalende gæster i sin stue, hvor de spiste, handlede og drak lidkøb. Tjenestefolkene, som fulgte deres husbond til stads som kreaturtrækkere, havde lov at lægge sig i hø og halm, hvor laderne var åbne. Christen Borgs lade, som måske var bygget af træ, ligesom mange af byens udhuse, var fuld af stråfoder, og adskillige folk søgte natteleje derinde.

I nattens løb slog de klare luer ud af ladens glugger og port, og brandråbet skingrede gennem byen. Vægterne peb i fløjterne og stormklokken ringede tungt og manende.

Byens borgere stimlede hjælpeløse sammen og så på, at branden hoppede fra det ene stråtag til det næste, – ingen havde redskaber til at standse ilden, som i løbet af kort tid, – få dage –  lagde elleve gader med 213 huse og gårde i aske. Mange borgere mistede, hvad de havde, og mange blev hjemløse.

Få dage efter branden blev der kaldt sammen til tinge i rådhusgården, for enden af Tingslippe. Her blev afhørt en række borgere, men ingen synes at kunne gøres ansvarlige for ulykken. Christen Borg blev i begyndelsen mistænkt for selv at have sat ild på, men dels manglede han et motiv og dels havde de tililende folk, som vækkede ham, bemærket, at hans kostbare tintallerkner hang på deres plads på væggen. Hvis han havde sat ild på med vilje, var man sikker på, at han nok ville have bragt sine kostbarheder i sikkerhed.

Der faldt dom for, at branden var opstået som følge af selvantændelse i høet.

Byrådet klagede sin nød for kongen, som havde forståelse for Ribes situation, og han bevilgede skattefrihed for byen i syv år, så man havde bedre råd til at genopbygge det nedbrændte.

Samtidig besluttede byrådet, at ingen huse i byen for fremtiden måtte være stråtækte. Bedrestillede borgere fik ordre på at indkøbe brandspande, så de kunne deltage i slukningsarbejdet, hvis noget lignende skulle ske mere. Samtidig lod byrådet anskaffe brandstiger og -hager, der blev hængt op forskellige steder i gaderne. Nulevende kan endnu huske, at der har hængt stiger i Badstuegade, på Toldbodens havemur og ved Tårnborg. Den, der nu hænger ved Kølholts Slippe, er kommet til senere.

Enkelte af de bedre bygninger, der rejste sig efter branden, findes endnu.