Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto, tirsdag den 6. oktober 2026
Ribe er rig på historier. Det ved vi alle, men det er ikke alle, der kender alle historierne.
Det kan der gøres noget ved, når der på søndag er kulturnat i Ribe.
Du kan både høre de muntre og de tragiske historier, når tre af Ribes guider går i byen mellem klokken 19 og 21 og på op mod en halv times tid fortæller nogle af de historier, der knytter sig til Ribe.
Men du kan også høre historien om en aktiv person, der pludselig blev ramt af blindhed og fik ændret sin tilværelse totalt
Det sker, når Finn som er blind stillet op ved Ribe Katedralskole fra klokken 17,30 til 18 og igen fra klokken 19,30 til 20 for at fortælle om den blindhed, der ændrede hans tilværelse totalt.
Finn som er blind, som han selv præsenterer sig i byen, er en kendt skikkelse, når han kommer med sin hvide stok.
Men tilbage til historien:
Som en af guiderne, Etlys Fønss, siger: – I fortiden var Ribe en stor og betydningsfuld by. Nu er det en lille men stadig betydningsfuld by for os, der bor her, og for de mange turister, der kommer til Ribe.
Vidste du f.eks., at tårnuret i Borgertårnet var det første kirkeur i Danmark opsat i 1401.
Før den tid stod tårnvægteren med sit ur glas og vendte det, så han kunne råbe ud til vægterne, hvad klokken var slået. Hvor nøjagtig den tidsberegning i virkeligheden var, er det svært at sige.
Vægterordningen var en myndighed godkendt af kongen, men hvornår den oprindeligt blev startet, fortaber sig i det uvisse. Men da en borger i Ribe gik helt grassat og slog to vægtere ihjel, var der intet fortilfælde. Ribe Ret måtte sende et brev til Kong Christian den x, og han fandt, at sagen skulle afgøres på Galgebakken i plantagen.
Det er nogle af de historier, du kan høre, hvis du går med guiderne på deres ture, og når de slutter klokken 21, møder to af vægterne, Henrik Lykke og Allan Kosegarden, op og synger vægterverset fra klokken 9.






































































