Tekst og foto: Renè Jørgensen
8. februar 2022.

Historie- og aktivitetsparken giver sikkerhed på flere måder

Flere forældre har fulgt interesseret med i arbejdet med etablering af Historie- og aktivitetsparken ved Ribe Fritidscenter. RYK IND RIBE har mødt forældre, der var bekymrede for sikkerheden ved at lade børnene lege så tæt på Sportsvej.
Vi kan nu berolige forældrene med, at der bliver indhegnet ud mod Sportsvej, hvilket også fremgår af lokalplanen som et krav.

Jørn TH. Jepsen fra Ribe Fritidscenter fortæller, at der også arbejdes på en løsning med indhegning ned mod Sandfanget. Der bliver også taget hånd om den nye cykelsti, der går fra Nørremarken til Seminarievej. Den kommer til at ligge tæt op ad parken, så sikkerheden for cyklister skal også være optimal.

Trafikken i området er der taget højde for. Udover der etableres flere parkeringspladser, og der bliver et P-forbud langs Sportsvej, så bliver hastigheden max. 30 km.

Alt i alt kan Ribes borgere se frem til at legeområdet, sportsfaciliteterne og hallerne udbygger sikkerheden.