Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, tirsdag den 18. juni 2024
Museum Vest åbner en ny særudstilling, HEXEÆG, om heksekunst.
Udstillingen åbnes i heksemuseet HEX! Museum of Witch Hunt i Sortebrødregade den 28. juni og vises frem til den 18. december.
Denne unikke udstilling er skabt af Rune fra Rune Fjord Studio og Esben fra 10 Tons i samarbejde med 110 elever fra Skads Skole i Esbjerg. HEXEÆG tager dig med på en rejse ind i 1600-tallets verden, hvor frygt og overtro prægede folks handlinger.
Udstillingen indeholder forskellige rum, der hver især udforsker forskellige aspekter af heksetemaet, fra “Det Gode og Det Onde” til “Sygdom og Helbredelse” og “Natur vs. Kultur”.
Der kan læses mere om udstillingen på Museum Vests hjemmeside.