Tekst: Johnny Tauman    Foto: Private optagelser
2. november 2021

– Der er lys forude for handicappede, som får behov for at komme på toilet ved Ribe Kammersluse, fortæller den lokale Bjarne Kiholm. Esbjerg Kommune har nemlig et udmærket indrettet toilet med handicap faciliteter på nordsiden af åen, men problemet er bare, at de mange gangbesværede efter en tur på digekronen med den imponerende rampeadgang ikke bliver henvist til at skulle over broen for at komme på toilettet.
– Mange søger forgæves hen til Sejlklubbens toiletter, som imidlertid er aflåste, men nu kommer der skiltning på sydsiden, lyder det fra Anders Rohr Jørgensen.
– Næste step er så at få monteret en automatisk døråbner – gerne med en skinne på 25-30 centimeter, som er højde uafhængig for den person, som skal benytte toilettet, forklarer Bjarne Kiholm, der afviser en ”knop”-løsning.

Ny SORT varmepumpe

For nylig er der opsat en stor varmepumpe ved Slusemesterboligen – formentlig bliver den pakket ind, da den SORTE model jo ikke lige frem løfter æstetikken på den smukt renoverede bygning. Men måske skal den “pakkes ind”?