(Første artikel af to)

Tekst & Foto: Johnny Tauman
11. februar 2022

Glæden ved at bygge med LEGO og følge de farverige manualer har været med til at skabe Henrik, som på den ene side er utrolig detaljeorienteret og på den anden side tænker i udviklingsorienterede baner. RYK IND RIBE er på besøg hos Ribe Mediehus, hvor Henrik Hansen lukker os ind i en verden med hjemmesider og digitalekspertise – og hvor en tidlig karriere som bokser umiddelbart ikke passer ind.

Vandt to pokaler

– Den er god nok, fortæller Henrik, mens han tænker tilbage på en tid i Vejen Bokseklub som aktiv bokser: – Jeg vandt to pokaler, som jeg stadig pryder mit hjem med.
Kamplisten viser, at Henrik aldrig blev sendt i kanvassen af en modstander.

Toppede med 120 kilo

Da Henrik blev selvstændig var han nødt til at lægge den aktive boksning på hylden, da det jo ikke fremmer en forhandlingssamtale med en kunde at møde op med blåt øje. I dag holdes formen ved lige med Fitness, hvor kampvægten ligger omkring 100 kilo. – Dengang jeg virkelig dyrkede sport og løftede masser af jern i styrketræningsrummet passerede vægten 120 kilo. Henrik er i dag både træner og kasserer i Vejen Bokseklub.

 

Tro det eller lade være

Og hvilke passioner dyrker Henrik så i dag? – Tro det eller lad være. Jeg samler faktisk på frimærker – danske gamle værdifulde frimærker, kommer det med et smil.
Han har således et værdifuldt mærke med Christian den IX.

Tabte dyr vinflaske på gulvet

Endelig har Henrik styr på vinmærker – og ikke mindst typer. – En gang havde jeg en rigtig dyr flaske til godt 10.000 kroner, men uheldigvis tabte jeg den på gulvet, så den splintrede i tusind stykker. I dag er min bedste vine af de sidste fra Prins Henriks Chateau de Cayx til en værdi af 800-1.000 kr, lyder det fra Henrik.

(Anden artikel af to bringes lørdag)