Tekst og arkivfoto Hasse Jørgensen, torsdag den 21. maj 2026

Efter mere end 30 år i Ribe Byferie Resort og heraf de sidste 11 år som direktør, siger Heidi Maimburg farvel til Ribe Byferie. Med udgangen af september tiltræder hun en ny stilling som chef for partnerskabet ved Destination Vadehavskysten.

Din afsked kom som noget af en overraskelse?

– Jeg tror, jeg har overrasket hele byen.

Er du blevet træt af byferien?

– Bestemt ikke, men jeg har nået en alder (52 år. Red.) hvor det skal være nu, hvis jeg skal prøve noget andet?

Så gammel er du jo heller ikke.

– Nej, men skal man være attraktiv, så er det ikke om ti år. Jeg er kommet dertil, hvor jeg har brug for at træde lidt ned ad stigen og fralægge mig det overordnede ansvar. Som partnerchef får jeg lov til at arbejde med turister her i området

Men det har du jo gjort i mange år?

– Jo, men nu træder jeg lidt op i helikopteren og arbejde lidt overordnet med det, så det kommer alle til gavn.

Heidi Maimburg fortæller, at der går godt i Ribe Byferie:

– Nu kommer sommeren lige om lidt, og med hensyn til forudbestillinger ligner det meget sidste sommer på nuværende tidspunkt. Vi kan jo håbe, at den uro, der er rundt omkring i verdenen gør, at flere danskere vælger at holde ferie her i landet og så tager til Ribe, siger Heidi Maimburg.

Ribe Byferie har 555 sengepladser, og byferien har i dens levetid betyder utroligt meget for Ribe, idet gæsterne på byferien lægger rigtig mange penge i byen.

Ribe Byferie Resort er 31 år gammel, og Heidi Maimburg har således været med fra starten.